Pressemeddelelse -

Jacob Dinesen på #aloneontheroad tour giver koncert på Kulturværftet 30. oktober

Jacob Dinesen er her i efteråret draget på en anderledes og helt unik solo tour, der har fået titlen #aloneontheroad. Fredag den 30. oktober går vejen forbi Helsingør og Kulturværftet. 

Ligesom i de “unge dage” har drømmen om at spille solo igen taget bo i Jacob, og han er derfor atter draget alene af sted på landevejen kun bevæbnet med sin stemme, sin guitar og et ønske om at genfinde sine sange i deres oprindelige form.

Jacob Dinesen inviterer derfor sit publikum med på en once in a lifetime solokoncert, hvor vi bliver budt helt indenfor i sangskriverens maskinrum og får et ekstraordinært indblik i hans musikalske DNA.

Det bliver intimt, pågående, emotionelt, men først og fremmest nærværende.

Jacob Dinesen startede sin karriere på og omkring Tønder Festivalen, da han var blot 13 år gammel. Kun bevæbnet med sin stemme, sin Gibson-guitar og sin ukuelige vilje til at spille musik foran et live publikum.

Siden er det gået stærkt for den unge sanger og sangskriver med den fantastiske stemme, der nu modtager guld og platin på sine albumudgivelser og giver koncerter på store spillesteder i hele landet. Hver gang bragende udsolgt i forsalg.
Nu, 10 år efter sin debut på de danske livescener, tager Jacob Dinesen tilbage til rødderne, hvor det hele startede; Det enkle udtryk, den akustiske guitar og det tætte nærvær med publikum.

Praktisk information:

Tid: Fredag den 30. oktober 2020

Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2 i Helsingør

Billetter: 300 kr. på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • jacob dinesen

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423