Pressemeddelelse -

Kulturnat på Kulturværftet og i Toldkammeret

Efter et års pause og efter en nedlukning, hvor vi stort set ikke har kunnet være sammen i vores dejlige kulturhus, vender Kulturnatten i valgåret 2021 tilbage, og Kulturværftet slår dørene op til en festlig aften, når Biblioteket, Værftsmuseet, Catch og Spisehuset byder på suppe & lækre drinks og aktiviteter for nysgerrige børn og voksne: Løgnehistorier for børn, rundvisning, flere former for levende musik og quiz. På Toldkammeret blændes denne aften op for en ny sæson af Instant Disco & Fællesspisning og for dem der ikke skal danse er der foodtruck, fadøl og gullasch-suppe to-go i gården.

På Kulturværftet 

Allerede kl. 17 kan børn og barnlige sjæle ved scenen på Dækket møde musiker og tegner Carl Quist-Møller, der fortæller de værste løgnehistorier. Siden tager bibliotekschef Søren Mørk Petersen os med på rundtur bag kulisserne på biblioteket, og der er muligvis præmier i sigte, når Anette Thede afholder quiz med spørgsmål om Helsingør og Hamlet.

På forpladsen foran Spisehusets cafe er der telt, hvor man kan købe lækker suppe, lige som cafeen er klar med dejlige drinks – og vanen tro marshmellows til børnene. Mens Catch inviterer indenfor til data-udstilling og snak, er der på Værftsmuseet åbent aftenen igennem, museets frivillige er klar med gode historier – og Bjørnebanden spiller op med gamle revysange på Den Røde Plads. Siden er der litterær koncert med TS Høeg og P.O. Jørgens på Dækket. Og aftenen rundes af med festlige sange og levende musik i Arkaden ved cafeen, når Den Gyldne Sangskat spiller op før den store fælles afslutning i form af fyrværkeri på Kulturhavnen brager løs.

Program

Læs mere om de enkelte arrangementet nedenfor.

10.00 Spisehusets cafe har dagen igennem åbent med a la carte og senere suppe og drinks

17.00 Carl Quist Møller fortæller løgnehistorier, Dækket, biblioteket, 2. etage

17.00 Værftsmuseet holder åbent

18.00 Rundvisning: “Bag kulissen”, Foyeren

18.30 Quiz om bøger, Dækket, biblioteket, 2. etage

19.00 Bjørnekvartetten spiller revysange, Den Røde Plads foran Værftsmuseet

19.00 DATA DATA DATA – Catch slår dørene op til udstilling og snak

20.00 Litterær koncert med T.S. Høeg og P.O. Jørgens, Dækket, biblioteket, 2. etage

20.45 Den Gyldne Sangskat – musik, sangklassikere og hygge, Arkaden ved cafeen

21.30 Fyrværkeri – fælles afslutning på Kulturnatten. Oplev det fra cafeen eller i Kulturhavnen


På Toldkammeret
Vi blænder denne aften op for en ny sæson af Instant Disco & Fællesspisning og for dem der ikke skal danse er der foodtruck, fadøl og gullasch-suppe to-go i gården.

PROGRAM

17.00-21.00 – BGK ArtLab åbner dørene for Udstillingen HABITAT i Toldkammerets store værksted – læs mere

16.00-21.30 – Aspiranterne afholder brætspilsaften i Blomstersalen, for børn, unge og familier – se program

17:00-17:15 Teaterbøtten har Kulturnat-forestilling i Lille Sal

17:15-17:45 – Pigegarden spiller aftenen i gang i Toldkammergården

17:45-18:00 – Teaterbøtten har Kulturnat-forestilling i Lille Sal

17:00-20:00 – Hygge i gården. Foodtrucken serverer Gullasch med eget surdejsbrød og der er bål og god stemning til alle

18:00-19:00 – Fællesspisning i Spisekammeret. Bemærk: Skal denne dag købes på forhånd sammen med INSTANT DISCO billet – Pris 100 kr. for mad.

19:00-21:00 – INSTANT DISCO med Henrik Milling – Pris 100 kr. – køb billetter her
Bemærk: Der skal købes separate billetter til Instant Disco og til Fællesspisning

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • toldkammeret
  • kulturnat
  • kulturværftet

Regions

  • Hovedstaden

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423