Pressemeddelelse -

Salon T om William S i Toldkammeret 28. november

Lørdag den 28. november har operasalonen Salon T under overskriften 'Om William S' aftalt møde med mesteren omkring nogle af hans mest bevægende og også morsomme tekster – sat i ekspressiv og smuk musik af Giuseppe Verdi, Ambroise Thomas, Kim Borg, Matti Borg m.fl. Dramaturg og teaterhistoriker Mette Borg er konferencier og vil føre publikum gennem Shakespeares liv og renæssancens dynamiske tid.

Shakespeares værker er klassikere, der er i konstant i bevægelse og konstant parate til at møde nye fortolkere. Det sker også denne eftermiddag i Salon T, hvor kunstnere næsten ikke kan vente med at åbne hans verden og glæder sig til give den videre til Salon T’s publikum.

Cassandra Lemoine, uddannet på Operaakademiet, tolker Ophelias sindssyge. Cassandra akkompagneres af Simon Rosenkilde Roed på fløjte og Pascal Armini på viola.

Markus Borg, nyligt uddannet fra musicalakademiet, Den Danske Scenekunstskole, tolker bl.a. nogle af mesterens sonetter, foruden at han kaster sig ud i det vildeste musicalnummer om ’The Bard’.

Gitta-Maria Sjöberg, verdenssopran, fører os bl. a. dybt ind i Desdemonas sorg og længsel. Og Jakob Lidåkra, akkompagnerer – som en af Nordens mest talentfulde unge pianister.

Salon T er støttet af Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Toyata Fonden, Dansk Tennis Fond, Elsinore Song Factory og Statens Kunstfond.

Praktisk information:

Tid: Lørdag den 28. november, kl. 16.00

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør

Billetter: 195 kr. på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • william shakespeare
  • toldkammeret
  • salon t

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423