Pressemeddelelse -
Snak med mad i munden: Anne Hjernøe
Anne Hjernøe kigger forbi Kulturværftet den 15. april med et underholdende og inspirerende madforedrag, der undervejs krydres med små smagsprøver - det bliver med næsten garanti en velsmagende og inspirerende aften.
Igennem de sidste mange år har Anne arbejdet med mad på alle niveauer. Hun har udgivet et hav af kogebøger om bl.a. børnemad, syltning, kryddersnaps, tapas, grøn mad, mad mod kræft og så alle de velkendte små retter fra hele verden. Igennem de sidste 10 år har hun været vært på flere end 100 tv-programmer fra både nær og fjern. Og undervejs har Anne også lavet tv både fra sit eget køkken, samt fra Spanien, New York og det smukke danske sommerland, hvor både de danske badehoteller, slotte og øer har været på programmet.
Denne aften tager hun os med ind i en verden af velsmag, hvor hun fortæller om sit liv i madens univers. Kom bag om Anne Hjernøes liv med både tv-produktion, kogebøger, gastronomiske rejser, fødevareudvikling, sundhed, økologi og årstidens råvarer, i et underholdende og inspirerende madforedrag.
Mens Anne med humor og bid fortæller inspirerende historier, laver hun ud fra sæsonens råvarer smagsprøver på den mad, man ellers kun stifter bekendtskab med i hendes tv-programmer, bøger og artikler. Gå hjem fra denne aften med en god smag i munden, ny inspiration til dit eget køkken, gode tips til at gøre maden smuk, sund og mættende samt med nye spændende opskrifter.
INFO
Store Scene
Forsalg: 115 kr. inkl. gebyr / Menu: 199 kr. kl. 17.30
Entré: 125 kr.
Dato: 15.04.2015
Tidspunkt: kl. 19:30
Aldersgruppe: For alle
Dørene åbnes: 19.00 / Menu kl. 17.30
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- kulturværftet
- Helsingør
- mad
- anne hjernø
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.