Pressemeddelelse -

Sommer i marts på Kulturværftet

Albumaktuelle Peter Sommer & Tiggerne er på toppen efter et par travle år, hvor der på livefronten er blevet fulgt op på albumsuccesen Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske, som høstede flere priser, airplay og anmelderroste koncerter. Peter Sommer & Tiggerne vender nu tilbage til de store spillesteder med koncerter, der kigger fremad med nyt materiale og udvalgte sange fra det store bagkatalog. Den 28. marts lægger Sommer vejen forbi Kulturværftets Store Scene. 

Anmelderne har tidligere rost Peter Sommers tårnhøje musikalske ambitionsniveau og ærlige granskning af den svære kærlighed på det forrige album, og også Stærk strøm hen over ujævn bund, der udkom i januar i år, har opnået imponerende stjerner, hjerter og anmelderroser i kølvandet på udgivelsen 

"Peter Sommer har på ingen måde fundet hjem og gør det nok aldrig. For ham er livets bump selve næringen og den kreative drivkraft. Der venter altid en ny katastrofe eller ubelejlig selverkendelse forude, men det hele skal overkommes, og her kommer han altid videre. Stærk strøm hen over ujævn bund er derfor en Peter Sommer i umanerlig god form, som tager slagene ind, men aldrig går helt ned." Fra Gaffas 6-stjernede anmeldelse i januar. 

Praktisk information: 

  • Tid: 28. marts 2020 20.00
  • Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2 i Helsingør
  • Billetter: 295 kr. på www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • peter sommer

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423