Press release —
Afgang 2026: Kunsthal Charlottenborg og Kunstakademiet lancerer publikumspris i samarbejde med Art Matter Festival
Ny pris giver publikum en stemme i forbindelse med deres besøg i årets afgangsudstilling.
Publikum på Kunsthal Charlottenborg får i år mulighed for at stemme på det af årets afgangsværker, der har gjort størst indtryk.
Det værk, der modtager flest stemmer, hædres med en Publikumspris på 40.000 kr. doneret af Birgit Vibeke Tofts Mindefond. Rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Lars Bent Pedersen, siger:
"I de seneste år har flere forskellige fonde uddelt faglige priser i forbindelse med den årlige afgangsudstilling. I år vil vi også gerne give det kunstinteresserede publikum en stemme og har derfor valgt at uddele en publikumspris, ud over de øvrige priser, i forbindelse med året udstilling."
Publikumsprisen er blevet til i et samarbejde mellem Birgit Vibeke Tofts Mindefond, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kunsthal Charlottenborg og Art Matter Festival.
Prisen uddeles den 7. juni på Kunsthal Charlottenborg ved en festlig aften med performances, kunstnerintroduktioner, mad og musik, som markerer afslutningen på Art Matter Festival, Art Bar Sunset kl. 17.00–21.00.
Afgang 2026 kan opleves fra 29. maj til 9. august 2026. Der kan stemmes i perioden 29. maj – 6. juni.
Praktisk
Publikumsprisen Afgang 2026
Stemmeperiode: 29. maj – 6. juni 2026
Offentliggørelse: 7. juni 2026
Når publikum besøger Afgang 2026, modtager de en stemmeseddel sammen med deres billet. Efter besøget kan stemmen afgives ved at aflevere stemmesedlen i Kunsthal Charlottenborg.
For yderligere information om udstillingen, kontakt venligst:
Helene Nyborg Bay
Kunsthalsleder, Kunsthal Charlottenborg
hnb@kunsthalcharlottenborg.dk / (+45) 3374 4630
Pressekontakt
Jeannie Møller Haltrup
Kommunikationsansvarlig, Kunsthal Charlottenborg
jmh@kunsthalcharlottenborg.dk / (+45) 33 74 46 29
kunsthalcharlottenborg.dk
facebook.com/charlottenborg.kunsthal
instagram.com/kunsthalcharlottenborg
youtube.com/c/KunsthalCharlottenborg
Topics
Categories
Regions
Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.