Hvad er kunstens værdi, hvis den ikke skal være nyttig?
Charlottenborgs Kaffeklub samler kunstnere, kulturinstitutioner og kulturpolitiske ordførere til samtale om kunstens frihed, egenværdi og rolle i fremtidens samfund.
Charlottenborgs Kaffeklub samler kunstnere, kulturinstitutioner og kulturpolitiske ordførere til samtale om kunstens frihed, egenværdi og rolle i fremtidens samfund.
Kunsthal Charlottenborgs nye foyer er udviklet i samarbejde med atelier axo med afsæt i bygningens arkitektur og designhistorie. Historiske referencer er omsat til et nutidigt interiør, der gentænker ankomsten til kunsthallen og skaber nye muligheder for at opholde sig, mødes og deltage.
25. september åbner Kunsthal Charlottenborg efterårssæsonen med tre nye soloudstillinger af Amalie Smith, Jochen Lempert og Som Supaparinya. Samtidig indvies kunsthallens nyindrettede foyer, udviklet i samarbejde med atelier axo. Åbningsaftenen byder på live-musik af CEVIL samt DJ-sets med Mads Axelsen og Atusa, og der er gratis entré.
Kunsthal Charlottenborg præsenterer en omfattende udstilling med den tyske kunstner Jochen Lempert, hvis sort-hvide fotografier inviterer publikum til at sætte tempoet ned og genopdage den naturlige verden.
Den thailandske kunstner Som Supaparinya (f. 1973) undersøger, hvordan infrastruktur, landskaber og politiske alliancer former den kollektive erindring. Gennem videoinstallationer, arkivmateriale og dokumentariske undersøgelser forbinder udstillingen Reroute: oversete historier fra Sydøstasien med aktuelle spørgsmål om magt, økologi og geopolitik.
Den danske billedkunstner og forfatter Amalie Smith (f. 1985) præsenterer sin hidtil mest omfattende soloudstilling, Levende, skabt specifikt til Kunsthal Charlottenborgs nordfløj. Gennem en serie skulpturelle installationer og et gennemgribende lydværk kredser hun om livets tilblivelse og de spor, mønstre og forandringer, som livet sætter i verden.
Til efteråret præsenterer Kunsthal Charlottenborg tre soloudstillinger med Amalie Smith, Jochen Lempert og Som Supaparinya. På tværs af installation, fotografi og video undersøger kunstnerne forholdet mellem mennesker, natur, viden og de strukturer, der former vores samtid.
Fra 29. juni til 16. august holder Kunsthal Charlottenborg ekstraordinært åbent om mandagen kl. 11–19. Det betyder, at publikum i sommerferien kan besøge kunsthallen alle ugens dage og opleve de aktuelle udstillinger Afgang 2026 og Pani, so tradeł / Water that Wanders af Małgorzata Mirga-Tas.
Ny pris giver publikum en stemme i forbindelse med deres besøg i årets afgangsudstilling. Publikumsprisen er blevet til i et samarbejde mellem Birgit Vibeke Tofts Mindefond, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kunsthal Charlottenborg og Art Matter Festival. Prisen uddeles den 7. juni på Kunsthal Charlottenborg ved afslutningen på Art Matter Festival.
Kunsthal Charlottenborg inviterer publikum indenfor til årets afgangsudstilling, når 27 dimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler præsenterer deres værker.
Kunst bliver i stigende grad læst politisk. Den 29. april samler Charlottenborgs Kaffeklub kunstnere, politikere og kulturinstitutioner til debat om kunstens rolle i en polariseret og populistisk tid. Blandt deltagerne er Simon Kvamm, Esther Kjeldahl og Kim Valentin samt kunstneriske indslag af Luna Ersahin og Mathilde Walter Clark.
Kunsthal Charlottenborg, en del af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, styrker sit faglige team som led i kunstakademiets strategi for 2025–2029. Kunsthallen får to nye medarbejdere – en formidlingsansvarlig og en kurator – og overgår til en ny organisationsstruktur, hvor teamet fremover består af to kuratorer og en formidlingsansvarlig.
For 169. gang inviterer Charlottenborg Fonden til forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg og præsenterer dette års antagne kunstnere og kunstnergrupper.
Torsdag den 12. marts åbner Kunsthal Charlottenborg den første soloudstilling i Danmark med den polske kunstner Małgorzata Mirga-Tas. Pani, so tradeł / Water that Wanders bevæger sig gennem tid og rum – fra arkiver og Holocaust-historier til nutidens liv og fremtidens kvindelige fortællinger.
For første gang kan publikum opleve Det Kongelige Danske Kunstakademis afgangsudstilling i Nord- og Sønderjylland. I samarbejde med Kunsthal Spritten og Augustiana Kunstpark + Kunsthal bringer Kunsthal Charlottenborg udstillingen ud i landet og udvider platformen for årets dimittender.
Kunsthal Charlottenborg præsenterer den første soloudstilling i Danmark med den polske billedkunstner og aktivist Małgorzata Mirga-Tas (f. 1978), én af Europas mest markante samtidskunstnere. Udstillingen åbner i forbindelse med CPH:DOX og levendegør romakultur gennem monumentale tekstile collager med fokus på fællesskab, kulturarv og kvinders levede erfaringer.
Fra tekstile fortællinger om fællesskab til poetiske observationer af naturen og digitale refleksioner over teknologiens tid – Kunsthal Charlottenborg præsenterer i 2026 udstillinger, der undersøger, hvordan vi som mennesker sanser og forstår verden i forandring.
Charlottenborgs Kaffeklub samler kunstnere og borgmestre til debat op til kommunalvalget 2025.
Torsdag den 25. september åbner den hidtil største udstilling af den palæstinensisk-danske kunstner Larissa Sansour med artist talk og fernisering på Kunsthal Charlottenborg. Samtidig præsenteres en række events i udstillingsperioden, hvor et særligt højdepunkt bliver en eksklusiv operaperformance på Takkelloftet.
Hvordan formes kollektiv hukommelse i en tid, hvor både internettet og politiske omvæltninger præger vores fælles erfaringer? Det spørgsmål udfolder den internationalt anerkendte kunstner Aleksandra Domanović i hendes første soloudstilling i Skandinavien, der åbner på Kunsthal Charlottenborg til oktober.