Skip to content
Baum and Leahy, Cometabolise: A Holobiont Dinner, 2021. Detalje, Verden er i dig, Medicinsk Museion og Kunsthal Charlottenborg, 2021. Foto af Marlene Anne Lough.
Baum and Leahy, Cometabolise: A Holobiont Dinner, 2021. Detalje, Verden er i dig, Medicinsk Museion og Kunsthal Charlottenborg, 2021. Foto af Marlene Anne Lough.

Press release -

I efterårsferien kan børn udforske kroppens forbundenhed med verden på Kunsthal Charlottenborg

Tag familien med på Kunsthal Charlottenborg i efterårsferien og gå på opdagelse i den nyåbnede udstilling Verden er i dig skabt i samarbejde med Medicinsk Museion. Her vil der i løbet af ugen være omvisninger i børnehøjde der undersøger, hvordan vores kroppe er forbundet med verden i og omkring os.

Efterårsferie på Kunsthal Charlottenborg: 16. – 24. oktober 2021

Hvad sker der med kroppen, hvis du bor i en hule, spiser en levende surdejsbolle eller rejser til Mars?

I efterårsferien får hele familien mulighed for at gå på opdagelse i Verden er i dig, når der er omvisninger særligt for børn hvor vi udforsker, hvad lys, bakterier og tyngdekraft gør ved kroppen.

Igennem ny biokunst, meteoritter, duften af kirsebær, vandrør fra 1700-tallet og en syv meter stor roterende jordklode åbner udstillingen op for indtryk, der forbinder kroppen med verden omkring os.

Det er gratis at deltage i børneomvisningerne med betalt entré til Kunsthal Charlottenborg og tilmelding sker i receptionen på dagen efter først-til-mølle-princippet.

Derudover kan publikum i efterårsferien opleve kunsthallens øvrige udstillinger: Plakatudstillingen i anledning af Christianias 50 års jubilæum Christiania 50 år. VAR-ER-BLIR og soloudstillingen med Mohamed Bourouissa HARa!!!!!!hAaaRAAAAA!!!!!hHAaA!!!.

Fakta:
Efterårsferie på Kunsthal Charlottenborg: Børneomvisninger i Verden er i dig
16.-17., 20., 22.-24. oktober 2021 kl. 13.30-14
Alder: 8-12 år (alle aldre er dog velkomne)
Læs mere om udstillingen Verden er i dig

Yderligere oplysninger og materialer kan fås ved henvendelse til:
Jeannie Møller Haltrup, Kommunikationsansvarlig, Kunsthal Charlottenborg, +45 33 74 46 29, jmh@kunsthalcharlottenborg.dk

www.kunsthalcharlottenborg.dk
www.facebook.com/charlottenborg.kunsthal
www.instagram.com/kunsthalcharlottenborg
www.twitter.com/charlottenborg

Topics


Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.

Contacts

Jeannie Møller Haltrup

Jeannie Møller Haltrup

Press contact Head of PR and Communications + 45 33 74 46 29

Related content

Om Kunsthal Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.

Kunsthal Charlottenborg
Kongens Nytorv 1
1050 København K
Danmark