Press release -
Larissa Sansour: Kom til udstillingsåbning på Kunsthal Charlottenborg og eksklusiv operaperformance på Takkelloftet
Larissa Sansour
These Moments Will Disappear Too
26. september 2025 – 15. februar 2026
Torsdag den 25. september åbner den hidtil største udstilling af den palæstinensisk-danske kunstner Larissa Sansour med artist talk og fernisering på Kunsthal Charlottenborg. Samtidig præsenteres en række events i udstillingsperioden, hvor et særligt højdepunkt bliver en eksklusiv operaperformance på Takkelloftet.
Invitation til pressevisning: Torsdag 25. september kl. 11.00-12.00
Kunsthal Charlottenborg inviterer til pressevisning på udstillingen, hvor kunstnerne Larissa Sansour og Søren Lind og kurator Terhi Tuomi vil være til stede og introducere udstillingen. Sansour vil være tilgængelig for interviews i København den 23.-26. september. For tilmelding og forespørgsel på interviews, kontakt: jmh@kunsthalcharlottenborg.dk.
Operaperformance på Takkelloftet
Som en del af udstillingen præsenteres danmarkspremieren på As If No Misfortune Had Occurred in the Night, et tværæstetisk værk skabt af Larissa Sansour og Søren Lind i samarbejde med komponist Anthony Sahyoun.
Operaen, opført af den palæstinensiske sopran Nour Darwish, væver Gustav Mahlers Kindertotenlieder sammen med den palæstinensiske folkesang Al Ouf Mash’al. Resultatet er en intens sang om sorg, der forbinder personlige tab med en kollektiv historie på tværs af generationer og kulturarv.
Performanceværket iscenesættes i en særlig scenografi på Takkelloftet, hvor live-optræden, videoinstallation og arkivoptagelser smelter sammen til en enestående kunstoplevelse. Forestillingen opføres kun denne ene aften i København torsdag den 12. februar 2026 kl. 19.00. Læs mere her
Udstillingsåbning
Når Kunsthal Charlottenborg slår dørene op til These Moments Will Disappear Too – den mest omfattende præsentation til dato af Larissa Sansours værker – kan publikum se frem til at opleve indlevende filmværker og skulpturelle installationer, hvor Sansour blander lag af fakta, fiktion og politisk historie med aktuelle problemstillinger på æstetisk fængende vis.
Lige inden åbningen af udstillingen vil der være en talk med kunstnerne Larissa Sansour & Søren Lind og kurator Terhi Tuomi, og i løbet af aftenen vil der være gratis entré til Kunsthal Charlottenborg, musik af Santino og drikkevarer fra Apollo Bar. Læs mere her
Events i udstillingsperioden
Foruden operaperformance og fernisering byder udstillingsperioden på en række særarrangementer, hvor publikum kan fordybe sig yderligere i Sansours univers gennem omvisninger og workshops. Hold løbende øje med kommende events på kunsthallens hjemmeside her.
Praktisk information
Larissa Sansour: These Moments Will Disappear Too
26. september 2025 – 15. februar 2026
Pressevisning: Torsdag 25. september 2025, kl. 11.00–12.00
Artist talk: Torsdag 25. september 2025, kl. 16.00-17.00
Fernisering: Torsdag 25. september 2025, kl. 17.00-20.00
Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Operaperformance: Torsdag 12. februar 2026, kl. 19.00-19.30
Takkelloftet, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K.
Find billetter her
For nærmere information om udstillingen, kontakt venligst:
Anne Mikél Jensen
Udstillingsproducent, Kunsthal Charlottenborg
annemj@kunsthalcharlottenborg.dk, (+45) 3374 4631
Pressekontakt
Jeannie Møller Haltrup
Kommunikationsansvarlig, Kunsthal Charlottenborg
jmh@kunsthalcharlottenborg.dk/ (+45) 3374 4629
www.kunsthalcharlottenborg.dk
www.facebook.com/charlottenborg.kunsthal
www.instagram.com/kunsthalcharlottenborg
www.youtube.com/c/KunsthalCharlottenborg
Topics
Categories
Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.