Blogindlæg -

Hvilken stil passer til dit hjem? 20'ernes klassicisme

Allerede omkring 1910 fornemmede man en forsigtig reaktion mod århundredeskiftets stil. Den blev strammere og mindre ornamenteret – der var med andre ord færre ranker og blade. Man har kaldt det for 20’ernes klassicisme. 

Husene havde referencer til antikken og 1700-tallet i form af pilastre og lunette-vinduer. Man havde en påfaldende fornemmelse for farver og materialer.

Flere og flere byggede selv, typehuse begyndte at blive populære, og en standard begyndte at tage form. Interiøret i huse og bylejligheder blev enklere og mere strømlinet. Indretningen skulle være praktisk og hygiejnisk. 20’ernes klassicisme banede vejen for funkis. Men århundredeskiftets stil blev hængende. Høje skabe og låger med glatte fyldninger og enkle profiler, marmor, kvadratiske hvide klinker med smal fuge, paneler i perlestaf og skakternet gulv er kendetegnende for 20’erne.

Tidstypisk konstruktion

Skabe fra denne periode er karakteriseret ved, at halvdelen af lågen går ind i kabinettet, og at den anden halvdel ligger uden på kabinettet – en såkaldt overfals. Denne konstruktion blev gjort mulig af en ny hængselteknik, hvorved man kunne skjule sprækken mellem låge og kabinet. Helt frem til 1970’erne var det denne konstruktion, der var dominerende. Kvänums falsede indretningselementer er konstrueret på netop denne måde.

Falsningen giver lågen et pænt udseende med synlige hængsler og en stor åbningsvinkel. Ligesom de indenforliggende modeller fra århundredeskiftet er disse karakteriseret ved, at låger og skuffefronter i overensstemmelse med traditionen er adskilt fra hinanden ved hjælp af tidstypiske lister. Disse modeller fås med indtrukne sokler eller udvendige gulvlister, der løber hele vejen rundt i rummet.

Sprøjte- eller håndmaling

De falsede lågemodeller fås med sprøjte- eller håndmaling på ask, som både er en hård træsort og som giver en smuk åretegning gennem malingen. De falsede modeller fås desuden i forskellige træsorter og med forskellige overfladebehandlinger.

Sortiment

Kvänums falsede lågemodeller fås med forskellige rammebredder og med rundede eller lige inder- og yderprofiler på rammen, så de passer til forskellige arkitekturer og stilarter. Disse modeller omfatter Sparre, Essen, Kruse, Linné, Trolle, Banér og Tegnér.

Kvänums formstabilitet kontra massive låger

Den vigtigste faktor for levetiden er Kvänums unikke formstabile lågekonstruktion med gerede hjørner. Med massive låger vil der på grund af temperatur- og fugtforandringer ofte opstå sprækker i samlingen mellem ramme og rammefyldning, og genstridige låger og skuffefronter skal løbende justeres, men Kvänums konstruktion eliminerer stort set denne risiko.

Emner

  • Boligindretning

Kategorier

  • køkken

Kontakt

Relateret materiale

  • Hvilken stil passer til dit hjem? Funkis

    Stockholmsudstillingen i 1930 blev gennembruddet for modernismen i Sverige. Det praktiske var smukt – enkle former, rene flader. Krummelurer, ranker og ornamenter var en saga blot. I folkemunde blev “funktionalisme” til “funkis”.

  • Hvilken stil passer til dit hjem? Innovation

    Det første år i det nye årtusinde bød på et radikalt anderledes design. I løbet af et århundrede har køkkenet forvandlet sig fra at være et tilberedningsområde til at være en salon, hvor værter omgås med deres gæster. De nye technokøkkener i kompositmaterialer er karakteriseret ved minimalisme med glatte flader, skjulte funktioner og åbne rum.

  • Hvilken stil passer til dit hjem? Retro

    Visse idéer er for gode til at gå i glemmebogen. Da vi i sin tid tegnede køkkenlågen Banér, var der ingen, der havde regnet med, at den stadig ville pryde skabe langt ind i det nye årtusinde. Før den blev adlet, hed lågen slet og ret Slät (“Glat”). Stilen var stram. Det var i 40’erne og 50’erne.

  • Hvilken stil passer til dit hjem? Århundredeskiftet

    1800-tallet var stoppede puder og mørkbejdset træ, medaljontapeter, stuk, tunge tekstiler, moseeg og ciselerede greb. Uanset om man kalder det Karl Johan, empire eller biedermeier. Ved udgangen af det 19. århundrede begyndte der at ske noget.