Nyhed -

Ny indehaver klar til overtagelsesfest i Kvik Egå

”Alle har ret til en fed køkkenoplevelse” sådan lyder det fra den nye indehaver af Kvik i Egå, Brian Pedersen, der netop har købt Kvik butikken i Egå på Muslingevej 26 ved Center Øst.

Kvik i Egå har fået ny ejer i skikkelse af Brian Pedersen. Brian er en erfaren herre både, når vi tale ledelse, men i høj grad også inden for salg og detailhandel. De sidste 4. år har han stået i spidsen for Vordingborg butikken i Tilst, og har her skabt gode vækst resultater. Brian er 39 år og bor sammen sin kone Birgitte og børn i Elev ved Århus.

”Da muligheden for at overtage Kvik i Egå præsenterede sig, slog jeg til med det samme. Køkkenbranchen kombinerer nemlig mine kompetenceområder med salg, service og godt købmandskab” fortæller Brian Pedersen og fortsætter.

”Et køkkenkøb er for de fleste forbundet med mange spørgsmål, der kan virke overvældende og komplekse. Vi glæder os derfor til, at hjælpe kunderne med alle disse spørgsmål, så vi i fællesskab finder frem til den løsning, som passer netop til den enkelte kundes behov og som giver et designmæssigt lækkert og funktionelt resultat”.

Den positive ånd trak

Den nye ejer glæder sig til at komme rigtig i gang og har store ambitioner om at udvikle butikken til at blive en afgørende spiller i køkkenmarkedet i Århus.

”Det er ikke en tilfældighed, at jeg har valgt at købe butikken i Egå. Hele byen, kommunen og oplandet emmer af vækst og en stærk iværksætter ånd – og ikke mindst en positiv og venlig attitude. Og det er en tilgang til tingene, som jeg kan tilslutte mig fuldt ud, siger Brian Pedersen, og fortsætter:

”Jeg har oplevet, at der i byen er meget fokus på at sikre et stærkt erhvervsliv. Jeg har derfor rigtig store forventninger til de kommende år, og jeg glæder mig meget til at tage godt imod de besøgene” siger han.

Yderligere oplysninger

Brian Pedersen. Tlf.: 70214201. Email: brianpe@egaa.kvik.dk

Emner

  • Hus

Regions

  • Aarhus