Gå til indhold
K.W. Bruun Import har netop indgået samarbejde med 14 danske forhandlere og en forhandler på Færøerne om forhandling af det kinesiske luksusmærke Hongqi.
K.W. Bruun Import har netop indgået samarbejde med 14 danske forhandlere og en forhandler på Færøerne om forhandling af det kinesiske luksusmærke Hongqi.

Pressemeddelelse -

K.W. Bruun Import er klar med Hongqi-forhandlernet

Foråret byder på en spændende bilnyhed hos 14 danske forhandlere, der nu føjer det elektriske luksusmærke Hongqi til deres portefølje af bilmærker. I løbet af marts måned vil man kunne opleve flagskibet E-HS9 rundt om i hele landet.

K.W. Bruun Import har netop indgået samarbejde med 14 danske forhandlere og en forhandler på Færøerne om forhandling af det kinesiske luksusmærke Hongqi:

Forhandlernavn:

By:

Auto Service P/F

Tórshavn

bilerne.com

Hobro

Bilhuset Køge

Køge

Bilhuset Taastrup A/S

Taastrup

Bo Kjeldsmark Automobiler

Rødovre

Brian Madsen A/S

Slagelse

C.A. Larsen Automobiler

Viby J

C.A. Larsen Automobiler

Odense NV

Erling Høi-Nielsen

Sønderborg

Martin Jespersen & Søn A/S

Frederikshavn

P. Christensen

København Ø

P. Christensen

Risskov

P. Christensen

Kolding

Poul Munk A/S

Silkeborg

Henrik Hansen Automobiler A/S

Næstved

Hos K.W. Bruun Import glæder koncernforhandlerchef Kurt S. Jensen sig over det udvidede samarbejde med de 15 forhandlere: ”Vi er glade for, at så mange af vores eksisterende samarbejdspartnere var klar på at springe ud i dette eventyr sammen med os. Vi tager hul på et helt nyt og spændende kapitel, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det nye Hongqi-forhandlernet har kompetencerne til at løfte denne opgave. Alle salgsteams har gennemført vores ambitiøse elbiluddannelse ”Electric Academy”, så de er yderst velforberedte og klar til at rådgive om vores nye elektriske luksusmærke”.

Det er ikke kun i salgsteamet, at man er klar til at tage imod det nye kinesiske mærke. ”Vores nye Hongqi-kunder skal opleve service og tryghed i alle bilkøbets facetter og det gælder naturligvis også på værkstedet og hele eftermarkedsdelen”, fortæller Kurt S. Jensen. ”Derfor har forhandlernes teknisk ansvarlige og mekanikere været på en grundig uddannelse i den nye model, E-HS9, så de er 100 % klædt på til at give den bedste kundeoplevelse.”

Flagskibet E-HS9

Den første model fra Hongqi, der lanceres i Danmark, vil være den elektriske luksus-SUV E-HS9, der kan fås i både 6 og 7 personers udgaver.

E-HS9 er et designstatement, som er tegnet af chefdesigner for Hongqi, Giles Taylor, der tidligere har været designer hos både Jaguar og Rolls Royce. Den er 5,2 m lang, 1,7 meter høj og 2,2 m bred. Den kan fås med et batteri på op til 120 kWh og har en rækkevidde på op til 515 km.

”Der er ingen tvivl om, at E-HS9 er en bil med blikfang, og vores forhandlere ser virkelig frem til at præsentere den for kunderne, når den lander i Danmark i løbet af marts måned”, fortæller Kurt S. Jensen.

Faktaboks Hongqi

Hongqi blev etableret i 1958 og er Kinas ældste bilproducent. I dag er Hongqi den førende producent af luksus/premiumbiler og er en del af FAW gruppen, der er Kinas andenstørste bilproducent. FAW har desuden joint venture med VW, Audi, Toyota og Mazda.

Hongqi er etableret globalt med de mest moderne produktionsfaciliteter i Kina med fokus på energioptimering, et designcenter i München under ledelse af chefdesigner Giles Taylor og et R&D center i Sillicon Valley.

Emner

Kategorier


K.W. Bruun & Co er en familiefondsejet Koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte de allerførste biler. I dag er vi en af Nordens største bilimportører med bil- og reservedelsimport af bilmærkerne Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i Danmark og Sverige. I 2022 blev Fiat, Jeep og Alfa Romeo samt det kinesiske luksusmærke Honqi tilføjet til porteføljet. Koncernens fokusområder er bilimport, digital innovation og investering.
Koncernen beskæftiger ca. 500 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der med en agil forretningstilgang, indsigt, ordentlighed og godt købmandskab skaber forudsætningen for vores succes og samtidig er med til at skrive historien om K.W. Bruun & Co videre. www.kwbruun.com

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR PR og kommunikation + 45 21 72 517 2

Relateret materiale

Velkommen til K.W. Bruun Import!

K.W. Bruun & Co er en familiefondsejet Koncern med rødder tilbage til 1914, hvor stifter K.W. Bruun solgte de allerførste biler. I dag er vi en af Nordens største bilimportører med bil- og reservedelsimport af bilmærkerne Peugeot, Citroën, DS, Opel og Mitsubishi i Danmark og Sverige. I 2022 blev Fiat, Jeep og Alfa Romeo samt det kinesiske luksusmærke Honqi tilføjet til porteføljen. Den seneste tilføjelse til rækken af mærker er det kinesiske premiummærke Voyah.
Koncernens fokusområder er bilimport, digital innovation og investering.
Koncernen beskæftiger ca. 500 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der med en agil forretningstilgang, indsigt, ordentlighed og godt købmandskab skaber forudsætningen for vores succes og samtidig er med til at skrive historien om K.W. Bruun & Co videre. www.kwbruun.com

K.W. Bruun Import
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark