Nyhed -

Nye iværksættere valgt til at deltage i L'Oréals og Founders Factorys 'beauty tech accelerator'

L'Oréal og Founders Factory har nu valgt de iværksættere, der skal være med i den anden udgave af deres 'beauty tech accelerator'. Founders Factory er baseret i London og er en førende global accelerator for digitale iværksættere. Iværksætter-virksomhederne Sampler og Riviter indgår i et 6-måneders program med støtte fra de to globale spillere.

Sampler blev grundlagt af Marie Chevrier i Canada i 2013. Sampler har hjulpet hundredvis af mærker med at styre og evaluere deres strategi for brug af vareprøver for deres produkter via en mere effektiv og målrettet indsats.

Riviter er grundlagt af Andi Hadisutjipto, Kris Woodbeck og Rachen Chen i USA. Riviter har udviklet en visuel søgemaskine, der bruger patenteret AI teknologi til at genkende produkter på billeder og matche dem med produkter online ved både at finde ders præcise placering og detaljeret information om dem.

L'Oréal støtter også Alegra, der er en eksisterende iværksætter virksomhed i Founders Factory:

Alegra blev grundlagt af Alp Ocal i Tyrkiet. Alegra hjælper mærker med at opbygge deres digitale platforme til indhold og e-handel samtidig på forskellige apparater.

Lubomira Rochet, Chief Digital Officer hos L'Oréal sagde: 'Ved at forbinde L'Oréals evne til innovation med disse tekniske iværksættervirksomheder opnår vi en meget stærk synergi, der hjælper til at leve op til de krav, vores forbrugere har, og opfinde en ny generation af personlige og smarte digitale services. Ved at bruge en fremgangsmåde, vi kalder 'test & learn' støtter vi lovende unge iværksættere ved at dele vores ekspertise og netværk med dem, og samtidig opfordrer vi dem til at komme med nye ideer til digitale projekter til vores mærker. Åben innovation er en 'win-win' strategi, der fremmer disruption og fremmer vores digitale lederskab inden for beauty'.

Henry Lane Fox, CEO i Founders Factory sagde: 'Vi forstår fuldstændig de vanskeligheder, man kan møde, når man vil lancere en teknologisk virksomhed, og vi skaffer disse iværksættere en konkurrencefordel: enestående støtte via både teamet i Founders Factory og indsigt og globalt udsyn fra L'Oréal'.

Related links

Emner

  • Videnskab, teknik

Kategorier

  • kunstig intelligens
  • beauty
  • iværksætter
  • digital

Kontakt

Sonja Christensen

Pressekontakt Kom. Dir. Corporate kommunikation; Human Resources, finans, forskning, CSR 43246650