Pressemeddelelse -

Citizen Day: L'Oréals medarbejdere støtter Proof Of Life Løbet, 19. juni kl. 18 på Amager Fælled

L’Oréals Citizen Day
De seneste fem år har L’Oréal arrangeret en Citizen Day, et event hvor alle medarbejdere kan vise social ansvarlighed. Virksomhedens CEO Jean-Paul Agon startede dette initiativ i 2009 i anledning af koncernens 100-års jubilæum. Målet er at bidrage til lokalsamfundet og yde støtte til udsatte
befolkningsgrupper.

Global aktivitet
Citizen Day afholdes i hele verden, og medarbejdere i virksomhedens 65 datterselskaber verden over deltager i en aktivitetsdag i juni eller juli. I år vil ca. 20 000 frivillige deltage, og i alt vil L’Oréal medarbejdere verden over bruge 130000 arbejdstimer til gavn for 400 foreninger.

Støtte på fem områder
Ved Citizen Day arrangeres aktiviteter inden for fem forskellige områder: Miljø, jobskabelse, hjælp til handicappede, engagement for integration, solidarisk skønhed for alle aldre.

Tidligere år har medarbejdere hos L’Oréal Danmark renset stranden i Greve, hvor virksomhedens skandinaviske distributionscentral ligger; arrangeret workshops i skønhedspleje og make-up for kvinderne på Røde Kors’ Asylcenter Avnstrup og på Omsorgscentret Hvissinge i Glostrup, hvor firmaets kontorer ligger, og nogle medarbejdere har deltaget i velgørenhedsløbet Proof Of Life.

Citizen Day 2014
I år vil alle aktiviteter samles om Proof Of Life Løbet. L’Oréals medarbejdere har støttet op om foreningen siden løbets start i 2011 ved at hjælpe som frivillige eller ved at deltage i selve løbet på Amager Fælled.
Desuden sponserer L’Oréal gaver til løberne. Adm. Direktør for L’Oréal Danmark,
Sanne Lønskov siger: ’Vi vil gerne støtte det fantastiske arbejde Proof Of Life Foreningen gør for unge kræftoverlevere. Det er samtidig en rigtig god lejlighed til at komme ud og få noget motion og
hygge os sammen, så der er også en høj grad af teambuilding i aktiviteten, samtidig med at vi støtter et godt formål.’

Tidligere formand for Proof Of Life foreningen Rikke Lindholst glæder sig over,
at løbet bidrager til foreningens indsats for unge kræftoverlevere: ‘Træningen i Proof Of Life øger
livskvaliteten og er en fantastisk måde at komme videre på efter et langt behandlingsforløb. Foreningens indsats giver os mulighed for at gå fra patient til vinder !’

Proof of Life
Proof of Life er en landsdækkende forening af frivillige for unge kræftoverlevere mellem
18-40 år. Foreningen blev stiftet i 2006 og har afdelinger i Aalborg, Århus, Vejle, Odense, Svendborg og København. Det er den eneste forening af sin art i Danmark, idet den sætter fokus på rehabilitering for kræftoverlevere og samvær gennem fysisk aktivitet.

Proof of Life løbet afholdes torsdag den 19. juni kl. 18 på Amager fælled. Man kan løbe 5 eller 10 km. Overskuddet fra løbet går til foreningens videre arbejde med unge kræftoverlevere.

Mere information om foreningen og tilmelding til løbet på http://proofoflife.dk/

L’Oréals CSR initiativer i Danmark

L’Oréals CSR initiativer er centreret om støtte til forskning og udsatte personer. Gennem
programmet For Women in Science uddeles hvert år priser til tre kvindelige forskere i Danmark; mærkerne Lancôme, Helena Rubinstein, Biotherm, Vichy, La Roche-Posay, L’Oréal Paris og Maybelline New York støtter stærkt op om beauty industriens forening look good feel better der arrangerer workshops i hudpleje og makeup for kvinder i ambulant behandling for kræft, og endelig yder virksomheden støtte til foreningen Girltalk.dk, der er en chat-linje for udsatte unge piger.


Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • proof of life
  • csr
  • csr-aktivitet
  • samfundsansvar
  • frivilligdag
  • citizen day

L’Oréal har arbejdet passioneret med skønhed i mere end 105 år. Med sin enestående portefølje på 28 internationale og meget forskelllige mærker har virksomheden i 2013 nået en omsætning på 23 milliarder euros og beskæftiger 77.400 medarbejdere verden over. Som verdens førende beautyvirksomhed findes L'Oréal i alle distributionskanaler: den brede distribution, stormagasiner, apoteker, hos Matas, i travel retail og med egne forretninger for visse mærker.

Forskning og innovation og et dedikeret forsker team på 4000 medarbejdere er grundstenen i L'Oréals strategi, som er at leve op til alle behov for skønhedsprodukter i hele verden og tiltrække en milliard nye forbrugere i de kommende år. L'Oréals nye bæredygtighedsmål pr 2020 'Sharing beauty with all' definerer ambitiøse målsætninger for bæredygtig udvikling i hele virksomhedens værdikæde. www.loreal.com

 


Kontakt

Sonja Christensen

Pressekontakt Kom. Dir. Corporate kommunikation; Human Resources, finans, forskning, CSR 43246650

Relateret materiale