Pressemeddelelse -

L’Oréal tager bæredygtig og ansvarlig brug af palmeolie et skridt videre

L’Oréal offentliggør sin første Palmeolie-rapport med de seneste resultater og initiativer for 100% ansvarligt indkøb af palmeolie og palmeoliederivater.

L’Oréal bruger mindre end 400 tons palmeolie om året, men køber derivater i en mængde svarende til 60.000 tons palmeolie. L’Oréals forbrug er stadig lavt og repræsenterer 0,1% af verdens produktion af palmeolie. Alligevel vil koncernen være blandt de mest ansvarlige virksomheder i verden og føre an som det gode eksempel på området for bæredygtig palmeolie.

Siden 2012 har 100% af L’Oréals palmeolie været certificeret via en RSPO certificering. Men udfordringen for et firma som L’Oréal er sporbarheden af palmeolie derivater, og hvordan man kan forbedre praksis i forsyningskæden. L’Oréal har valgt en innovativ, tredelt fremgangsmåde.

  1. Sporing af derivater for at opnå fuld åbenhed
    L’Oréal går et skridt videre end RSPO certificeringen for at sikre en ansvarlig produktion af palmeolie, der ikke skader skovene. Siden 2014 har L’Oréal haft en innovativ tilgang inden for den olie-kemiske sektor og begyndt at afdække hele sin forsyningskæde og spore derivater tilbage til deres oprindelse. I 2015 kunne L’Oréal spore 80% af sine derivater tilbage til raffinaderierne, og 50% tilbage til møllerne.

    ’Det er et opmuntrende første resultat, der viser, at det er muligt at sikre sporbarhed for derivaterne’, siger Alexandra Palt, L’Oréals Chief Sustainability Officer. ’Ved udgangen af 2016 har L’Oréal opnået 100% sporbarhed, et første skridt på vejen til at sikre compliance med nul afskovning blandt de berørte leverandører’.

  1. Støtte til uafhængige småproducenter
    L’Oréal vil også støtte uafhængige småproducenter, der har udfordringer såsom afskovning og vanskelige leveforhold. Via aftaler med en række partnere hjælper L’Oréal uafhængige småproducenter med at komme frem på markedet og leve op til kravet om ’Nul Afskovning’ for palmeolie, og dermed skabes bæredygtige dyrkningsformer.
  2. Forandring i palmeoliesektoren ved en ændret indkøbspolitik
    L’Oréal har skabt et ’Index for bæredygtig palmeolie’. Det er et sæt nye kriterier for evaluering af leverandørerne af palmeoliederivater baseret på deres engagement og resultater, når det kommer til kendskab til forsyningskæden, praksis for bæredygtige kilder og compliance med L’Oréals politik om Nul Afskovning.
    I slutningen af 2016 offentliggør L’Oréal dette nye Index for bæredygtig palmeolie. Og det bliver stillet til rådighed for alle virksomheder og partnere inden for palmeoliesektoren. Målet er at støtte den indsats alle interessenter gør for at engagere sig i bæredygtig palmeolie og nå frem til nul afskovning’, meddeler Alexandra Palt.

L’Oréals 2015 Palm Oil Progress Report kan downloades på http://bit.ly/1PiG6aU

Læs mere og se en video om L’Oréals initiativ for sporbarhed af derivater: www.sharingbeautywithall.com/en/innovating/achieving-zero-deforestation/loreal-takes-palm-oil-sustainable-sourcing-one-step-beyond

Følg @LOrealCommitted på Twitter specielt om L’Oréals indsats for bæredygtighed.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • sharingbeautywithall
  • l'oréal
  • rse
  • csr

L’Oréal har arbejdet passioneret med skønhed i mere end 105 år. Med sin enestående portefølje på 32 internationale og meget forskellige mærker har virksomheden i 2015 nået en omsætning på 25,26 milliarder euros og beskæftiger 82.900 medarbejdere verden over. Som verdens førende beautyvirksomhed findes L'Oréal i alle distributionskanaler: den brede distribution, stormagasiner, apoteker, hos Matas, i travel retail og med egne forretninger for visse mærker.

Forskning og innovation og et dedikeret forsker team på 3870 medarbejdere er grundstenen i L'Oréals strategi, som er at leve op til alle behov for skønhedsprodukter i hele verden og tiltrække en milliard nye forbrugere i de kommende år. L'Oréals bæredygtighedsmål pr 2020 'Sharing Beauty With All' definerer ambitiøse målsætninger for bæredygtig udvikling i hele virksomhedens værdikæde. www.loreal.com

Kontakt

Sonja Christensen

Pressekontakt Kom. Dir. Corporate kommunikation; Human Resources, finans, forskning, CSR 43246650

Relateret materiale