Gå til indhold
Automobili Lamborghini støtter Global Recycling Day

Pressemeddelelse -

Automobili Lamborghini støtter Global Recycling Day

Recycling- og upcycling-projekter 

Sant'Agata Bolognese, d. 18. marts 2022 – Automobili Lamborghini støtter Global Recycling Day. Den ligger hvert år den 18. marts og blev lanceret af Global Recycling Foundation i 2018 for at promovere recycling, som skal spille en afgørende rolle i at beskytte vores naturressourcer, reducere CO2-emissionerne og sikre, at vores planet har en fremtid. Automobili Lamborghini opnåede ISO 14001-certificering i 2009, og samme år blev der indført et upcycling-initiativ til affald på hele fabrikken i Sant’Agata Bolognese.

I 2021 genbrugte virksomheden 51 % af alt specialaffald fra produktionsfaciliteterne. I 2020 lancerede virksomheden to recycling- og upcycling-initiativer, som har bragt nyt liv til affaldsmaterialer fra produktionen. De bliver omdannet til nye ressourcer i stedet for at blive bortskaffet, og det gavner både samfundet og miljøet.

Læder, som ikke klarer sig igennem kvalitetskontrolprocessen, anses på alle måder og til alle formål som et råmateriale, og det samme gælder fraskårne elementer, som ikke kan anvendes på grund af deres størrelse eller små naturlige defekter. Derfor kan de få et nyt liv ved at blive omdannet til små individualiserede lædervarer. Denne aktivitet er blevet udviklet ved hjælp af en aftale med Cooperativa Cartiera i Marzabotto (i nærheden af Bologna), som upcycler biprodukter af læder og stof, som ellers ville ryge på lossepladsen. Organisationen overholder samvittighedsfuldt principperne om social inklusion, eksklusivt håndværk og miljømæssig innovation. De første fire produkter, der præsenteres i ”Upcycled Leather Project”, er et indkøbsnet, et smartphonecover, en kortholder og en nøglering. Produkterne kan købes på lamborghinistore.com og hos Lamborghini forhandlerne, og de er alle individualiseret med våbenskjoldet og begreberne “Reduce, reuse, recycle”.

Lamborghini anvender en markant andel af kulfiberkompositmaterialer i bilproduktionen. Det affald, der kommer fra anvendelsen af disse raffinerede materialer, kan genbruges. Automobili Lamborghini har genanvendt kulfiberrester i en årrække til forsknings- og udviklingsarbejde, som regenererer materialet og får det bedste ud af dets lethed og mekaniske egenskaber til bilkomponenter. Siden 2020 har virksomheden genanvendt ca. 27 ton kulfiberaffald, som ikke kunne anvendes til andre formål. Som et alternativ til regenerering bliver materialerne også doneret til undervisningsinstitutioner som fx Experis Academy i Fornovo di Taro og universitetsafdelinger som fx Bologna Motorsport, som genbruger dem til uddannelsesmæssige formål i forbindelse med undervisningen af nye teknikere og ingeniører. Denne form for materiale-recycling foregår sideløbende med udviklingen af merchandise og tilbehør, som produceres i mindre antal til Lamborghini events og kunder for at vinde knowhow og afprøve nye teknologier og processer, som efterfølgende kan anvendes på bilkomponenter.

Lamborghinis miljøpolitik er en vigtig del af en forretningstilgang og virksomhedsstrategi, som tager hensyn til alle aspekter ved driften af en virksomhed i et samfund. I løbet af årene har der været en voksende dedikation omkring initiativer, projekter og aktiviteter, som har til formål at gøre virksomheden mere og mere grøn. Den holistiske vision og altomfattende tilgang gælder for et komplet område på 160.000 kvadratmeter, der har været certificeret som CO2-neutralt siden 2015. Dette har også fortsat været tilfældet, efter at produktionsanlægget har fordoblet sin størrelse inden for de seneste år.

Related links

Kategorier


Danmarks eneste autoriseret forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Kontakt

Cecilie Altmann

Cecilie Altmann

Pressekontakt Marketing Manager Lamborghini Copenhagen +45 51322077

Velkommen til Lamborghini Copenhagen!

Danmarks eneste autoriserede forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen – Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Lamborghini Copenhagen
Banevingen 6
2200 København N
Danmark