Pressemeddelelse -
DEFENDER DAKAR D7X-R PRÆSENTERET I HELT NYT RACE-DESIGN FORUD FOR DAKAR-DEBUT I JANUAR 2026
Defender Rally afslører den nye Defender Dakar D7X-R i et helt nyt konkurrence-look
Defender Dakar D7X-R får sin debut til Dakar Rally i januar som en del af et fuldt program i World Rally-Raid Championship (W2RC) 2026
Modellen er afledt af den serieproducerede Defender OCTA og bygget til at konkurrere i W2RC’s nye ‘Stock’-klasse – den ideelle platform til at demonstrere Defenders rå kapabilitet
D7X-R bevarer Defender OCTA’s robuste D7x-karrosseristruktur, transmission, drivlinje og 4,4-liters dobbelt-turboladede V8-motor, som kører på et avanceret brændstof, som er mindre miljøbelastende*
Den nye hårdføre D7X-R er tilpasset de ekstreme krav i W2RC med bredere sporvidde, øget frihøjde, ny undervogn og forbedret køling
BILSTEIN indgår som officiel støddæmperpartner – en naturlig videreførsel af deres stærke ekspertise inden for affjedringsteknologi
Kørerne Stéphane Peterhansel, Sara Price og Rokas Baciuška starter deres ultimative offroad-udfordring i Defender Dakar D7X-R den 3. januar
Gaydon, Storbritannien – tirsdag den 25. november 2025:
Defender Rally har netop løftet sløret for den helt nye Defender Dakar D7X-R – teamets officielle racer til World Rally-Raid Championship 2026 – forud for dens premiere ved Dakar Rally i januar, verdens hårdeste og mest ikoniske rally-raid.
Et stærkt line-up af kørere og co-drivere tager udfordringen op i Defender Dakar D7X-R. Tre crews skal igennem mere end 80 timers konkurrencekørsel over to uger og omkring 5.000 km specialstrækninger. Dakar-legenden Stéphane Peterhansel stiller op sammen med Mika Metge; Rokas Baciuška kører med Oriol Vidal; og Sara Price stiller op med Sean Berriman. Alle støttes af et erfarent team af mekanikere og ingeniører – med teamets nye Team Principal, Ian James, i spidsen.
Hver Defender Dakar D7X-R starter sit liv på produktionslinjen på Defenders topmoderne fabrik i Nitra, Slovakiet – helt i tråd med reglementet, som kræver, at karrosseriet ikke må ændres i forhold til den serieproducerede model.
W2RC’s nye Stock-kategori, der lanceres i 2026, fastlægger hvilke dele, der skal forblive urørt, og hvor og hvordan der må modificeres. D7X-R bygger på samme stærke D7x-arkitektur, samme transmission og samme drivlinjelayout som Defender OCTA – den mest alsidige og kraftfulde Defender til dato. Den anvender også OCTA’s 4,4-liters V8-motor, der ikke må modificeres, og som i Dakar-sammenhæng vil køre på et avanceret brændstof, i fuld overensstemmelse med FIA’s regler*.
Den nye D7X-R får et råt og kraftfuldt eksteriørdesign inspireret af ørknens farver og strukturer. Den nye ‘Geopalette’-lakering kombinerer sand-, sten- og jordtoner med et strejf af Aqua – en reference til de sjældne vandkilder, der skaber kontrast i de tørreste landskaber.
Mark Cameron, Managing Director for Defender, udtaler:
“Defender er det originale britiske adventure-brand – synonymt med uovervindelig kapabilitet og episke oplevelser. Dette vil vi nu vise på den globale motorsportsscene. Defender Dakar D7X-R er den mest robuste Defender, vi nogensinde har bygget. Den bærer samme grundlæggende arkitektur og silhuet som Defender OCTA, men er videreudviklet til det ultimative offroad-kapløb. Dakar udfordrer alt og alle – og netop derfor er det den perfekte arena til at demonstrere Defenders styrke og udholdenhed i planetens mest ekstreme miljøer.”
Defender Dakar D7X-R – udviklet til det ultimative offroad-eventyr
Selvom Stock-reglementet begrænser ændringerne i forhold til Defender OCTA, er D7X-R stadig markant tilpasset de ekstreme udfordringer i Dakar og den øvrige W2RC-sæson.
Modellen deler karrosseri med Defender 110, men får en specialdesignet 550-liters brændstoftank integreret i bagenden, så bilen kan klare de lange etaper – flere af dem over 800 km. Et FIA-godkendt sikkerhedsbur beskytter besætningen.
For at håndtere ørkenens krav er D7X-R udstyret med 35-tommers dæk, 60 mm bredere sporvidde og øget frihøjde.
Karrosseriet er omformet for og bag for at give endnu bedre til- og frakørselsvinkler, samtidig med at OCTA-designet bevares. De brede OCTA-skærme er gjort endnu mere markante for at rumme den øgede sporvidde. Dørpaneler og paneler ved tærsklerne er tilpasset, så der er plads til udvidet bundbeskyttelse – nødvendigt til de brutale slag og stød, Dakar byder på.
Undervognen bygger videre på OCTA’s kinematiske principper, men er opgraderet med et specialudviklet dæmpersystem – en enkelt coil-over foran og parallelle twin-dampere bag – udviklet i samarbejde med BILSTEIN, nu officiel støddæmperpartner. Systemet er udviklet og testet ved Defender Rally’s egne tests og er designet til at håndtere de ekstreme belastninger og vægten fra den store brændstoftank. Samarbejdet udvider det eksisterende partnerskab, hvor BILSTEIN allerede leverer dæmpere til produktionen af Defender.
Motoren er fortsat OCTA’s 4,4-liters V8, mekanisk uændret, men med en luftindsugningsbegrænser som krævet i FIA’s Stock-reglement**. Kølesystemet er opgraderet med en større frontal køleflade og et stort køleanlæg i stedet for tre, som på produktionsbilen. Fire elektriske køleventilatorer hjælper luftgennemstrømningen ved lav hastighed. Hjelmen er revideret for bedre varmeafledning, og et partikel-filter holder sand ude af luftindtaget. På taget er der monteret lysbøjle og luftindtag til kabinen.
Gearkassen er en uændret 8-trins automatgearkasse, men med en lavere slutudveksling, der optimerer momentet ved lave hastigheder. Et specialudviklet bremsesystem med ventilerede skiver og 6-stemplet for- og 4-stemplet bagkalibre er monteret.
Elektronikken styres af en samlet motorsports-ECU for maksimal robusthed, med Defender Rally’s egne motorsports-kalibreringer. Dertil kommer et nyt ‘Flight Mode’, som automatisk justerer momentlevering, når bilen letter fra underlaget – for at sikre kontrollerede landinger og beskytte drivlinjen.
Kabinen er udstyret med FIA-godkendt navigationssystem, head-up display for fart og retning samt et konfigurerbart motorsports-instrumentbord. Derudover skræddersyes sædepositioner og seks-punkts FIA-sikkerhedsseler til hver kører.
I bilen medbringes otte liter drikkevand, tre reservehjul (placeret dér, hvor bagsæderne normalt sidder), værktøj, trykluft og essentielle reservedele. Hydrauliske donkrafte er integreret og kan løfte bilen på begge sider.
Ian James, Team Principal for Defender Rally, siger:
“Defender kører ind i det ukendte – gennem sandbanker, ekstrem varme og timevis af hæsblæsende høj intensitet. Dakar er en af motorsportens allerstørste prøver, og netop derfor er vi her. Efter et intenst testprogram er teamet klar, og Defender Dakar D7X-R er bygget til udfordringen. Med førsteklasses partnere og nogle af verdens bedste rally-raid-kørere går vi all-in. Jeg er enormt stolt og ser frem til at gøre vores debut i W2RC – og til alt det, sæsonen vil bringe.”
Defender Rally har allerede gennemført over 6.000 km offroad-test i prototypefasen. Teamet er nu klar til deres første store udfordring: Dakar Rally 2026, som starter den 3. januar i Saudi-Arabien.
SLUT
* I overensstemmelse med FIA’s regler – Appendix J, Artikel 266 – Energy Regulations for Competition Vehicles, Artikel 3 – Advanced Sustainable Fuel, 3.2 AS Petrol.
** FIA’s Stock-reglement begrænser effekt ud fra forholdet hk/kg. D7X-R’s endelige effekt – lavere end OCTA’s 635 hk – offentliggøres ved FIA’s homologationsdokumenter den 1. januar 2026.
Emner
Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.
At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.
We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.
Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.
From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.