Pressemeddelelse -

2021 bød på historisk høje elpriser – hvad kan vi forvente af 2022?

Det er næppe gået nogens næse forbi, at priserne på el i 2021 var på himmelfart og i slutningen af året nåede historiske højder. Det ramte den almindelige forbruger på pengepungen og satte dagsordenen for, hvad samtalen kom til at handle om på politisk niveau. Men hvorfor ser vi egentlig så store udsving i elpriserne, og hvad kan vi forvente os af 2022? Det har elselskabet Velkommen et bud på.

Global genåbning er ét af svarene på de høje elpriser

Der hersker ingen tvivl om, at den globale Covid-19-pandemi har sat sit præg på elprisernes udvikling. I 2021 genåbnede mange lande efter lange nedlukninger, og dermed øgedes efterspørgslen på el så kraftigt, at den oversteg udbuddet. Som konsekvens heraf steg elpriserne til vejrs med raketfart.

Genåbningen kan dog ikke alene tage skylden for de høje priser. Hele markedet for energi hænger sammen. Det betyder, at prisen på for eksempel fossile brændstoffer vil have en direkte indflydelse på elprisens størrelse. Det har vi bl.a. set med gaspriserne, der steg 491% det seneste år, hvilket er en yderligere og væsentlig determinant for elprisernes nye højder. Desuden har vejret en betydning – både i forhold til, hvor meget strøm der produceres i form af for eksempel sol- og vindenergi, samt hvor meget strøm der efterspørges. Sluttelig kræver den grønne efterspørgsel, at der bruges flere ressourcer til teknologisk udvikling og forskning, hvorfor vi som forbrugere betaler elafgift.

Priserne vil forventeligt falde i 2022

Ifølge elselskabet Velkommen er der dog tegn på, at elpriserne ikke vil beholde deres nuværende leje gennem 2022. Regeringen har nemlig i slutningen af 2021 fremlagt et udspil om at sænke elafgiften til 57 øre/kWh i 2030 og tage en stor bid allerede i 2022, hvor målet er at sænke afgiften til 0,71 kr. I dag har Danmark EU’s højeste afgift på almindeligt elforbrug, nemlig 0,90 kr./kWh.

Forslaget om at sænke elafgiften bunder især i, at de høje priser lægger et pres på danskernes økonomi. Der er dog også globale faktorer, der påvirker elpriserne i Danmark.

For eksempel udtaler Verdensbanken, at elpriserne på globalt plan formodentlig fortsat vil være høje i første halvår af 2022. Et øget udbud senere på året vil dog sandsynligvis betyde, at elpriserne stabiliseres til et niveau, der minder mere om det, vi var vant til før 2021. Det vil således også påvirke priserne hos de danske forbrugere.

Related links

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • elselskab
  • elpriser
  • velkommen
  • energipriser
  • energi
  • elpriser 2022

LAZZAWEB er et webbureau med jyske rødder men har kunder over hele landet. Som Google-partner skaber LAZZAWEB vidtrækkende resultater for kunder inden for Google Ads og SEO.