Pressemeddelelse -

Nu kan du drømme uforstyrret i et naturligt og bæredygtigt sovemiljø: Kapok vinder sig ind i danskernes soveværelser

Hos forbrugerne vinder de virksomheder, der har bæredygtighed og socialt ansvar som fokuspunkt. Vi bliver mere og mere bevidste om, hvilke materialer der findes i vores hjem – og med det kommer der også specifikke krav til, hvad vi ikke længere vil invitere indenfor. Soveværelset er det rum i vores hjem, hvor vi bruger det meste af vores tid. Men mange af os ser stadig ikke soveværelset som det frirum, det burde være. Det vil far og søn fra virksomheden Nsleep gøre op med. De er på en mission om at transformere verdens soveværelser til allergifrie og naturlige miljøer.

Frontløber på det danske marked

Det er far Ole og søn Carl Simon, der står bag virksomheden med hovedsæde i Skagen. Nsleep var de første på det danske marked til at producere, udvikle og designe produkter med kapok til soveværelset. Og bringer du disse produkter ind i hjemmet, er drømmen om et 100 % miljøvenligt soveværelse ikke svær at udleve.

Vejen til et bæredygtigt soveværelse

Kapok er blevet manges nye yndlingsmateriale. Og det er da også kapoks fantastiske egenskaber, der skubbede gang i Ole og Carl Simons ambitiøse projekt om at forvandle verdens soveværelser til naturlige, allergi- og miljøvenlige rum. Kapok er et naturfiber, der vokser i kapslerne på kapoktræer. Det er 100 % økologisk og uden nogen form for tilsætningsstoffer i hverken forarbejdning eller produktion – og det er hovedelementet i alle Nsleeps produkter.

Carl Simon peger desuden på nogle specifikke miljøvenlige egenskaber hos Kapok, der virkelig adskiller materialet fra, hvad man ellers kender ved naturfyld med dun eller fjer:

Fibrene i Kapok er CO2-neutrale, da træerne omdanner mere CO2, end vi forbruger ved transport af fibrene fra skovene til forbrugerne. Træerne vokser vildt og passer sig selv, så der bliver ikke brugt vand eller miljøbelastende stoffer for at dyrke dem. Derudover samles fibrene ved håndkraft fra de samme træer år efter år, og al forarbejdning og produktion sker manuelt, så processen ikke skader miljøet – man gør altså noget godt for sig selv, familien og miljøet, når man investerer i kapok.”

En rejse til Thailand blev startskuddet

Nsleeps historie begynder på en rejse med familien. En rejse til Thailand. Ole og Carl Simon på dengang fem år besøgte de fine, hvide sandstrande, og dér fik Ole øjnene op for det vidunderlige kapok. Det var nemlig, hvad der var indeni de yderst behagelige madrasser, som de ofte sad og nød livet på. Han kunne ikke glemme de fantastiske egenskaber, som materialet bar på, og derfor gik han med det samme i gang med at få syet, udviklet og designet hynder og puder med fyld af kapok, så danskerne også kunne mærke den store komfort, han selv havde oplevet.

En tilfældig ferie blev således starten på virksomheden, der i dag er Nsleep. Her ligger fokus på at levere de bedste og lækreste produkter på markedet, som sikrer dig den ultimative søvnkvalitet – ligesom bæredygtighed, respekt for naturen og ikke mindst de bedste vilkår for de ansatte på Nsleeps systue i Hanoi er naturlige dele af virksomhedens DNA.

Related links

Emner

  • Beklædning

Kategorier

  • kapok
  • søvn
  • indretning
  • økologi
  • bæredygtighed

LAZZAWEB er et webbureau med jyske rødder men har kunder over hele landet. Som Google-partner skaber LAZZAWEB vidtrækkende resultater for kunder inden for Google Ads, SEO og opbygning af hjemmesider.