Pressemeddelelse -

QNTS vendte modgang til sorte tal på bundlinjen – og satte medarbejdertrivsel i fokus

Ejer af den danske mode- og multibrandshop QNTS Trine Meyhoff Knudsen insisterer på, at hendes medarbejdere skal have det godt. At de bliver mødt med tillid og har frihed under ansvar. Og vigtigst af alt: At det skal være sjovt og hyggeligt at gå på arbejde. Hun har nemlig selv oplevet at være et sted i livet, hvor hendes arbejde var alt andet end sjovt.

Trine Meyhoff Knudsen ved, hvordan det føles at være ked af det på arbejde. Da hun i 2018 overtog mode- og multibrandshoppen QNTS fra sin gamle arbejdsgiver Kaufmannn var hun fuld af forhåbninger om hendes kommende liv som selvstændig. Men glæden blev hurtigt til en følelse af utilstrækkelighed, og hendes forestillinger om at arbejde som selvstændig var langt fra sådan, virkeligheden var. I perioder græd hun fem ud af ugens syv dage.

Købmandsskabet havde hun helt styr på fra tidligere jobs, men manglende erfaring med at drive en webshop trak tænder ud. I september 2019 åbnede QNTS så deres fysiske butik i Skanderborg, for det vidste Trine, at de kunne finde ud af. Men kort efter kom Covid-19. Butikken stod lukket i månedsvis, og det tvang Trine og hendes team til at arbejde koncentreret med webshoppen. Efter en hård start, som kostede opsparing og alt, hvad de havde lånt i banken, skete det endelig – 2021 endte med sorte tal på bundlinjen for første gang.

Holdånd skaber resultater

Når man spørger Trine, hvordan modgang blev vendt til medgang, er svaret klart: De kæmpede røven ud af bukserne, fandt de rigtige samarbejdspartnere til online handel og styrkede deres udvalg af brands.

Men det er ikke det vigtigste. Trines store fokus på medarbejdertrivsel har været den vigtigste grund til, at QNTS er der, hvor de er i dag. Med frihed under ansvar, højt humør og hyggelige aktiviteter som gokart og padel efter arbejdstid har Trine og hendes team fået skabt en holdånd ud over det sædvanlige. Det skal være sjovt at gå på arbejde, når man er en del af team QNTS. Og som Trine siger: “Der er knald på i vores lille kiosk og mange spændende opgaver. Men vigtigst af alt: nu griner vi mere, end vi græder”.

Emner

  • Webtjenester

Kategorier

  • livsstil
  • iværksætteri
  • mode
  • webshop
  • fashion
  • online shopping
  • website
  • dansk design
  • design

LAZZAWEB er et webbureau med jyske rødder men har kunder over hele landet. Som Google-partner skaber LAZZAWEB vidtrækkende resultater for kunder inden for Google Ads og SEO.