Nyhed -

Københavns grønne visioner: Over 500 p-pladser på vej til delebiler

Københavns Kommune har et mål om, at der i år 2020 som minimum skal være 750 delebiler med fast stamplads i hovedstaden. Med kommunens nye, grønne visioner ser det ud til, at københavnerne snart vil have endnu bedre muligheder for at dele bil med hinanden.

I Teknik- og Miljøforvaltningens nyeste planer for hovedstaden, Strategi for delebiler i København 2017-2020, ligger kommunen nemlig op til, at der er over 500 nye pladser på vej til delebiler med fast stamplads. Delebilerne skal være med til at skabe mindre trængsel og mere liv i byen.

- Vi er super tilfredse med kommunens nye visioner for delebiler. Det er et stort skridt på vejen til at skabe en by med mindre trængsel og mere plads til aktiviteter og grønne områder, siger direktør i LetsGo, Bjarke Fonnesbech.

For mange biler holder stille

Københavns Kommune bedte i 2016 COWI om at finde ud af, hvordan parkeringspladserne i København bruges i typiske beboelsesområder. Undersøgelsen viser, at 23 pct. Østerbros og 26 pct. af Vesterbros parkeringsområder er optaget af biler, der holder stille hele døgnet både mandag, onsdag og fredag.

Delebiler kan være en del af løsningen på trængslen, fordi bilerne deles af mange i lokalområdet. Både danske og internationale undersøgelser har vist, at en delebil med fast stamplads kan mindske trængslen i byerne. En enkelt delebil fra LetsGo erstatter som minimum seks privatejede biler fra vejene, og samtidig bruges delebilerne kun, når der er et egentligt behov for kørsel.

Mindre trængsel og forurening

Helle Steppat har været medlem af LetsGo siden 2012. Helle Steppat håber, at Københavns Kommunes visioner vil skabe mindre bilos og trafik på vejene i København:

- Jeg synes, det er superfedt, at der kommer flere delebiler til København. Jeg cykler helst rundt, og jeg synes godt nok, der er biler alle vegne. Det ville være helt fantastisk med færre biler og renere luft. Det er også en af grundene til, jeg er medlem hos LetsGo, så jeg synes de nye planer lyder rigtig gode!

Helle Steppat bruger en delebil et par gange om måneden, når hun skal ud af byen, men cykler altid til og fra arbejde. 

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • byliv
  • lej en bil
  • virksomheder
  • delebil
  • lån en bil
  • delebiler
  • miljø
  • deleøkonomi
  • elbil
  • transportvaner
  • mortenkabell
  • københavnskommune
  • kk
  • danmark
  • grønnevisioner
  • visioner
  • udvikling

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577

Relateret materiale