Nyhed -

Medlemsundersøgelse viser tårnhøj opbakning til LetsGo

LetsGo’s ansatte kan hoppe meget tilfredse ind i det nye år. Det skyldes, at hele 96 pct. af LetsGo’s private medlemmer vil anbefale delebilordningen til andre. Det gode resultat kommer i forbindelse med en medlemsundersøgelse for 2016, hvor 1/3 af LetsGo’s private medlemmer har deltaget.

LetsGo’s direktør, Bjarke Fonnesbech, er meget tilfreds med det imponerende resultat:

- Det er utrolig flot, at vi stadig kan tilfredsholde den store opbakning, selvom vi hele tiden får flere medlemmer. Vi er meget glade for, at vores medlemmer stadig roser vores service. Det er et stort skuldeklap, som vi er meget stolte over alle sammen.

Tophøj tilfredshed ved medlemskab

Samtidig viser undersøgelsen, at 92 pct. er tilfredse eller meget tilfreds med at være medlem i LetsGo. Kirsten Lund er 46 år og bor i Odense. Hun har arbejdet som buschauffør i 27 år og blev medlem i maj, Hun anbefaler andre at blive delebilister:

- Jeg er meget glad for mit medlemskab, og jeg ville 100 pct. anbefale LetsGo til andre. Jeg meldte mig ind i LetsGo på grund af bilernes kvalitet og servicen. Det fungerer godt! Det er så dejligt, at man kan stille bilen og ikke tænke mere over det, før næste gang man skal køre. Det er en dejlig frihed.

Det betyder meget for Kirsten Lund, at medlemmerne i LetsGo fortsat hjælper hinanden med at holde bilerne pæne og rene:

- Vi skal hjælpe hinanden som medlemmer. Bilerne, jeg bruger, er altid pæne og rene, men vi skal huske at hjælpes ad. Når man deler med andre, skal bilerne være i orden.

Flere elbiler på vej

Medlemsundersøgelsen viser, at 32 pct. af LetsGo’s medlemmer ville eje en bil, hvis ikke de havde adgang til en delebil. Resultatet stemmer godt overens med danske og internationale undersøgelser, der viser, at én enkelt delebil erstatter mindst seks privatejede biler fra vejene.

Dog viser svarene også, at privatmedlemmerne har et stærkt ønske om, at LetsGo får flere elbiler. Derfor arbejde LetsGo nu på at skaffe flere elbiler til foråret, så flere kan køre sommeren i møde med grøn samvittighed.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • byliv
  • delebil
  • delebiler
  • deleøkonomi
  • elbil
  • lån en bil
  • lej en bil
  • miljø
  • transportvaner
  • virksomheder
  • familie
  • politik

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577

Relateret materiale