Pressemeddelelse -

Et fælles projekt at skabe tilfredse kunder

Siden Lindab og HPH Totalbyg indgik et samarbejde om porte i 2014, er den østjyske entreprenør vokset fra omkring 20 til mere end 150 medarbejdere. For HPH Totalbyg er det afgørende med gode samarbejdspartnere, der kan understøtte væksten og være en del af rejsen.

Den østjyske entreprenørvirksomhed HPH Totalbyg er de seneste år vokset markant, og den vilde vækstrejse har kunnet ladet sig gøre, fordi virksomheden har holdt fast i gode samarbejdspartnere og leverandører, der leverer varen hver gang, som Mikkel Westergaard, Indkøbschef fra HPH Totalbyg formulerer det. Han forklarer:

“Det kræver faglig forståelse og stor respekt for hinandens kompetencer at styre omfattende projekter hen mod det store fælles mål, der kort og godt er glade og tilfredse slutbrugere.”

Det lyder enkelt, men er det ikke, for meget kan gå galt i processen.


Lindabs porte kan laves så de matcher virksomhedens visuelle identitet.

Personlige relationer skaber et trygt samarbejde

Udover at levere porte i høj kvalitet hver eneste gang er vejen til succes et tæt og trygt samarbejde.

”Jeg lægger stor vægt på vores tætte samarbejde, der betyder, at vi undgår problemer med de tre faldgruber kvalitet, tid og økonomi. Vi har en tæt dialog med vores kontakt fra Lindab Anders Godsk, og vi finder altid en løsning, hvis der opstår et problem, ligesom han er god til at tage nye folk i hånden og give dem et solidt produktkendskab,” siger Mikkel Westergaard.

Ifølge HPH Totalbyg er de to samarbejdspartnere gode til at klæde hinanden på til de fælles opgaver.

Fælles norm men individuelle porte

Fælles opgaver og store leverancer er der mange af. HPH Totalbyg har i årets første måneder købt omkring 80 porte hos Lindab, der er tilpasset de enkelte projekter, men produceret efter en særlig norm for HPH Totalbyg.

”Dimensionerne er forskellige, da slutbrugerens behov er individuelle, men fælles for alle portene til HPH Totalbyg er høj finish, som understøtter byggeriets overordnede helhedsindtryk og kvalitet.” fortæller salgskonsulent Anders Godsk fra Lindab.

Hos Lindab er man stolte over at få lov til at være en del af HPH Totalbygs vækstrejse og bidrage til byggeprojekter, der former morgendagens byggeri.

Related links

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • lindab
  • bygninger
  • porte
  • industriporte
  • kundesamarbejde

Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 9.872 mio i 2019 og er etableret i 32 lande med ca. 5.200 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2018 udgjorde det nordiske marked 43%, CEE/CIS 21% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 35% og andre markeder udgjorde 1% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation: Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, industri- og garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Relateret materiale

  • Lindab leverer porte til 15.000 m2 svensk byggeprojekt

    I efteråret 2019 rykker over 400 medarbejdere fra Gøteborg Kommunes Kretslopp och Vatten-forvaltning ind i en nyopført bygning. Lindab leverer 32 porte til forvaltningens nye hovedsæde, der er tegnet af Liljewall arkitekter og projekteres og opføres af Higab.

  • Lindab holder porten åben for Stark

    I byggebranchen, hvor selv en mindre forsinkelse kan have store konsekvenser, er tryghed for en sikker levering afgørende. Det ved man hos Stark, der for nylig har ind-viet sit nye distributionscenter i Årslev uden for Aarhus. Casa var totalentreprenør på byggeriet, og Lindab leverede en komplet portløsning.

  • Lindab bliver totalleverandør på port- og dørløsninger

    For at kunne levere totalrådgivning inden for porte og døre har Lindab ansat Jørgen Sabroe som Key Account Manager. Han skal blandt andet rådgive kunderne inden for brandsikkerhed, som der kommer større og større krav til.

  • 34 porte holder på varmen i Kolding

    Med valget af højisolerede industriporte og fire dockingstationer har Lindab A/S sikret både arbejdsmiljø og effektiv drift i Brink Transports nye distributionscenter.

  • Problemfri fryse-logistik i den arktiske hovedstad

    Med midnatssol og en unik natur er nordnorske Tromsø også kendt som den arktiske hovedstad. Tromsø er hjemby for Tromsøterminalen, der er et af Norges mest moderne fryseanlæg for fisk. Troms Portservice har leveret Lindab industriporte, hurtigporte og dockingsystemer til den store fryseterminal.