Et historisk tilbageblik: 100 år med AGA - fra nobelpris til verdens største gaskoncern

For AGA i Danmark begyndte det hele med en ordre på belysning fra Sydfyenske Jernbaner for mere end 100 år siden. Få et indblik i den bemærkelsesværdige historie bag den i dag verdensomspændende gaskoncern, som i bogstaveligste forstand henter sin råvare ud af den blå luft. En luft, der separeret i de forskellige gasarter i al ubemærkethed gør underværker, og i dag er af afgørende betydning for det moderne samfund. Mød også manden bag AGA, én af forrige århundredes store opfindere, hvis fantastiske resultater – og skæbnesvangre eksperimenter - med gasser og luftarter i 1912 gav ham Nobelprisen i fysik.

AGA A/S er i dag et selskab i The Linde Group, det førende gasselskab i verden, som med mere end 63.500 medarbejdere i mere end 100 lande er verdens største leverandør af industrielle og medicinske gasser. Manden bag Linde, tyske Carl Von linde, var som AGA's grundlægger toneangivende opfinder og ingeniør, som ikke kun opfandt mekaniske køling, men også den såkaldte Linde-proces, hvor luften - bestående af oxygen, nitrogen og argon - nedkøles til et par hundrede minusgrader, og således separeres i de forskellige gasarter. Et arbejde, han i 1913 blev nomineret til nobelprisen i fysik for.

Meget få virksomheder har i dag berøring med så mange forskellige brancher som gasvirksomheden AGA. I den moderne verden giver gasser og luftarter liv til patienter på landets hospitaler såvel som til den flade øl og den iltfattige sø. Bevarer holdbarheden og friskheden på de pakkede friske fødevarer såvel som de frosne. Renser spildevand og forurenede grunde - og luften med henblik på forbedring af miljø og arbejdsmiljø.

Mange produkter har set dagens lys i AGA’s mere end 100-årige historie; fra jernbanebelysning på land og AGA-fyr til havs over AGA-bilen og AGA-komfuret til AGA-radio og TV-apparater…blandt mange andre.

Gustaf Dalén – manden, der skabte AGA

Historien om AGA begynder med stifteren Gustaf Dalén, som blev født i 1869 på en bondegård i Vestergötland i Sverige. Han var en kvik lille dreng – som ikke brød sig om at stå tidligt op. Som 13-årig opfandt Dalén derfor sin helt egen ”søvnforlænger”, som ved hjælp af et sindrigt system af et gammelt vægur, en trisse beklædt med sandpapir, fosfortændstikker, snore, en fyrfadslampe og en kaffekande sørgede for, at han hver morgen kunne vækkes i et lyst værelse og til en kop varm kaffe.

Dalén opfandt i sine yngre dage på gården således alt fra bønnetærskeværk til malkemaskiner, og efter sin uddannelse til ingeniør blev han ansat hos Gustaf de Laval - én af tidens mest kendte svenske opfindere. Ved siden af dette udlevede han sine opfinderdrømme i virksomheden Dalén & Celsing, hvor han koncentrerede sig om den nye acetylen-gas; en karriere han fortsatte som overingeniør hos Svenska Karbid & Acetylen AB, der i 1904 omdannes til AB Gasaccumulator.

Fra jernbanebelysning til fyrtårne – på vej mod nobelprisen

Det nystartede AB Gasaccumulator – eller AGA, som det snart kom til at hedde – havde i 1904 fokus på produktion af jernbanebelysning med acetylen. AGA’s første eksportordre nogensinde kom fra Sydfyenske Jernbaner i Danmark i 1904 og den første AGA fabrik uden for Sverige blev som følge af dette bygget i Odense i 1908.

Det var planen, at denne belysning også skulle til havs. Det eneste problem lå i omkostningen, for på trods af, at man hos AGA mente acetylen ville være velegnet til navigationsfyr, var det alt for dyrt, da der ved hvert fyr skulle være bolig til fyrpasseren og hans familie. Dalén gav sig i kast med problemet.

I 1905 opfandt Dalén blinkanordningen, som formindskede acetylenforbruget med 90%. Han var imidlertid stadig ikke tilfreds med den nye blinkanordning på gasfyrene. Der blev stadig brugt for meget gas, idet fyret brændte både dag og nat. Dalén ville opfinde en solventil, der sørgede for, at fyret kun brændte om natten og slukkedes om dagen. Thomas Edison sagde. “It won’t work.”

Gustaf Dalén - den blinde lysbringer

Solventilen blev Daléns mest geniale konstruktion. Den kom til at ligge i en krans om alle jordens kyster og havne. På tusinder af flyvepladser og langs luftruter verden over. Men ved ét af skæbnens luner skulle han aldrig selv få dem at se. I 1912 gik et eksperiment galt og han blev oversprøjtet af en glødende masse. Lægerne troede ikke hans liv stod til at redde - men livsviljen sejrede. Senere samme år blev Dalén tildelt nobelprisen i fysik.

Gustaf Dalén fortsatte i 25 år herefter sit banebrydende arbejde hos AGA - den blinde lysbringer, hvis sorte briller var det eneste tegn på, at han havde mistet synet for bestandigt.

Èn af Daléns sidste store opfindelser var AGA-komfuret, som dén dag i dag er et prestigefyldt element i mange køkkener, især i Storbritannien, hvor det stadig produceres. Sammenlagt opnåede Gustaf Dalén 99 patenter i sit liv.

Vildtvoksende produktportefølje

AGA prægedes, i høj grad takket være Gustaf Dalén, af en stærk innovationskultur. Men også de to verdenskrige medvirkede til, at nye kompetencer og produkter udvikledes. Dette endte med en temmelig vildtvoksende produktportefølje, som foruden fyr og andre signalsystemer bestod af svejseudstyr, medicinske apparater, radio- og TV-apparater, filmudstyr, elektroniske instrumenter til forskellige formål, batterier, radiatorer og anden varmeteknik samt biler og pengeskabe. Mange eksperimenter førte ikke til et færdigt produkt, men i talrige tilfælde har de succesfulde produkter ledt til udviklingen af nye.

Det var ikke muligt på effektiv vis at holde sammen på en så vildtvoksende virksomhed og AGA vendte i stigende grad tilbage til sin kernekompetence, nemlig gasser og de forskellige anvendelsesmuligheder. Frem til 1920’erne lå fokus på produktion af acetylen i forbindelse med belysning – frem for alt til havs. Anden verdenskrig begrænsede mulighederne for eksport af fyrinstallationer, derimod åbnedes nye muligheder inden for sundhedsvæsen med efterspørgsel på oxygen og karbogen til åndedrætshjælp samt lattergas til blandt andet smertelindring. Selv inden for metallurgi identificeredes nye muligheder for anvendelse af gas, blandt andet oxygen i forbindelse med sprængningsformål.

Først og fremmest skete ekspansionen inden for området luftgasser – gasser, som udvindes fra luften, så som oxygen (ilt), nitrogen (kvælstof) og argon. Af stor betydning er i dag også brændgasserne acetylen, propan samt hydrogen, kuldioxid og lattergas. Andre produkter er ædelgasserne helium, neon, krypton og xenon.

Processen med at forvandle AGA til et rendyrket gasselskab tog mere end 25 år, men medførte også et nyt perspektiv på virksomheden. Tidligere havde AGA været innovationsorienteret og i virksomheden arbejdede mange specialister, som udviklede nye produkter. Herefter var det op til AGA’s sælgere at finde et marked for dem. Efter forvandlingen blev AGA langt mere kundeorienteret. I dag handler det om, i tæt samarbejde med kunderne, at identificere problemerne og herefter udvikle gasapplikationer til løsning af disse problemer.

Men måske er dette ikke så nyt endda. Selv Gustaf Dalén sagde: ”Løs kundernes problem. Giv dem mulighed for øget lønsomhed, sikkerhed og kvalitet i deres virksomheder. Hjælp dem med at indføre nye og forbedrede teknikker.”

I 1999 gav den tyske industrikoncern Linde AG et købstilbud på AGA - og året efter var købet en realitet.

Luften vi indånder
Langt det meste af den luft, vi indånder, består af nitrogen – også kaldet kvælstof. Nærmere bestemt fylder det 78,09% af luftens rumfang. Dernæst følger oxygen - ilt - med 20,95%.Argon, en såkaldt ædelgas, udgør 0,93%, mens kuldioxid blot fylder 0,03%. Desuden er der meget små mængder af andre gasser som neon, helium og krypton i luften.