​At fjerne de danske ghettoer

Vores norske moderselskab, Multiconsult, har interviewet LINK arkitekturs Esben Trier Nielsen til deres kundemagasin om byggeri, arkitektur og konstruktion. Læs artiklen om tryghedsrenovering her.

Den danske arkitekt Esben Trier Nielsen moderniserer gamle boligblokke og genopliver dem for at få fjernet fra regeringens ghettoliste. Arbejdet handler om langt mere end renoveringen af facader. 

Tekst: Herman Berg

Den danske regering offentliggør årligt en oversigt over steder, der har fået et ghetto-stempel. Sidste år var der 25 boligområder, som Transport, Bygnings- og Boligministeriet gav denne lidet smigrende karakteristik. Det drejer sig om områder med en uhomogen beboersammensætning og som har integrationsudfordringer. Områderne indeholder mindst 1.000 indbyggere. Ghettolisten kortlægger bl.a. andelen af beboere, der ikke er i gang med eller har påbegyndt en uddannelse. Lavindkomstniveauer, ikke-vestlig etnicitet og lovovertrædelser er også parametre, der spiller i regeringens vurderinger.

Gennem byfornyelsesprojekter forsøger danskerne at genopbygge steder, der er usikre, og i stedet skabe steder, hvor folk kan lide at færdes og møde. Arkitektur bliver brugt som et centralt redskab til at skabe trygge byområder. Med arkitektoniske greb kan man fremme fællesskab og større tilhørsforhold.

Esben Trier Nielsen i LINK arkitektur har renoveret flere store boligområder i Danmark. Sønderparken i Fredericia er et af eksemplerne, der blev fjernet fra listen over de mest udsatte boligområder. I dag arbejder Esben Trier Nielsen med, hvad danskerne kalder "tryghedsrenovering" i et af Danmarks mest usikre boligområder; Bispehaven i Århus. LINK arkitektur rådgiver om fornyelse af området, der rummer 880 boliger. Betonblokkene skal omdannes til en mangfoldig bydel.

- Det arbejde, vi udfører, er et opgør med mange års mangelfulde renoveringer. Fokus tidligere var primært på facader, der var smukkere end de gamle. Processen ændrede ikke forholdene i problemområderne, siger arkitekten.

Hvor stort er problemet med ghettoer og hvilken betydning har arkitekturen reelt sammenlignet med andre indsatser som social integration, sprog mv?

- Der udarbejdes to typer overordnede planer, som normalt koordineres: En fysisk og en social plan. Det er ikke et ”enten-eller”, men et ”både-og”. Når vi ændrer de fysiske rammer, er det for at gøre områderne attraktive for alle og ikke kun for dem, der har brug for hjælp. Området får et løft, når flere ressourcestærke beboere flytter ind.

Hvor stor indflydelse har visuelle oplevelser som arkitektur på vores humør og vores komfort?

- Hvis du oplever fysisk forfald omkring dig, føler du dig mindre hjemme og dermed mindre ansvarlig. Den hjemlige følelse og følelse af sikkerhed (begge oplevet subjektivt) er absolut nødvendigt for, at børn og voksne trives, hvor de bor. Det har indflydelse på sundhed både fysisk og mentalt. Vores arbejde drejer sig om langt mere end bare opfriskede facader: Det er en holistisk tilgang, så du får gennemtænkte forhold både inde og ude, ikke mindst sammenhæng mellem liv og liv indeni.

Hvilken opskrift følger du for at skabe en følelse af sikrere områder? Er der nogen statistik, som fx brugerundersøgelse, der viser, at du lykkes med dine projekter?

- Vi har ikke tal, der støtter det direkte endnu, men vi har statistikker, der viser, at kriminaliteten er nedadgående. Det betyder ikke, at du føler dig mere sikker, men området er mere sikkert. Det sidste kan objektivt vurderes statistisk. Oplevelsen af sikkerhed er mere baseret på feedback, nye adfærdsmønstre. Det kan fx være, at børn kan blive udenfor på legepladsen uden forældre, da de har fået en god udsigt over området fra hjemmet.

Kan du fortælle mig om baggrunden for projektet i Fredericia, hvor du har været projektleder, og der var positive ændringer?

- Baggrunden er, at to store beboelsesområder i Fredericia med i alt 1.550 boliger var nedslidte og på ghettolisten. Landdistriktsfonden yder økonomisk bistand. Det er en dansk fond, der støtter ugunstigt stillede boligområder. Vi udarbejdede overordnede planer for området, som skulle give området et arkitektonisk løft såvel ude som inde. Desuden blev omkring 25 procent af bygningsmassen moderniseret med tilgængelighed som et nøgleelement, fx elevator. Alle udendørsarealer blev renoveret for at opnå større variation samt som bedre og sikrere opholdsområder. Arbejdet pågår, men er snart i sidste fase. Processen har taget 6-7 år.

Er der andre byer og lande, der har været interesseret i projektet?

- Jeg oplever, at både Sverige og Norge viser stor interesse. jeg tror også, at man i England begynder vi at forstå, at nye tankegange og omfattende tiltag kan stoppe den nedadgående spiral i udsatte boligområder. I de sidste seks måneder har jeg besøgt LINK arkitektur i Stockholm og Oslo, hvor jeg på seminarer har fortalt om vores arbejde med tryghed og helhedstænkning. Jeg oplever, at begge steder har stor interesse i at arbejde målrettet med disse problemstillinger.