Gå til indhold
Fyrkildevej vinder Arkitekturpris 2022

Nyhed -

Fyrkildevej vinder Arkitekturpris 2022

LINK Arkitekturs omfattende renovering og transformation af Boligområdet Fyrkildevej i Kildeparken, modtog 3. oktober Aalborg Kommunes Arkitekturpris 2022.

Projektet er udført sammen med Arkitekterne Bjørk & Maigård ApS for Himmerlands Boligselskab og med Ingeniør Brix & Kamp, Arkplan samt LABLAND.

Renoveringen af Fyrkildevej er et eksempel på hvordan variation i arkitektur og boligformer kan være med til, at løfte et eksisterende boligområde til en levende og inkluderende bydel. Ét af projektets særkender er bearbejdningen af fremryk i facaderne, som skaber intime uderum, der er med til at skabe liv og godt naboskab til de over 400 boliger.

Fyrkildevej og Kildeparken har tidligere modtaget Byplanprisen 2019 og er vinder af den internationale The European Responsible  Housing Awards 2022 i kategorien ”Building Strategic Alliances, fostering commu­nity participation”.

Det er med stor stolthed, at på selveste Arkitekturens Dag, at Fyrkildevej modtager Aalborg Kommunes Arkitekturpris 2022.

Tak til Aalborg Kommune for prisen, og ikke mindst samarbejdet omkring lokalplanen og byggeriet, og især stor tak til Himmerlands Boligselskab for at være en fantastisk og ambitiøs bygherre, og også tak til vores gode og professionelle medrådgivere.

LINK Arkitektur var repræsenteret ved arkitekt Esben Trier Nielsen (nr. 2 fra højre) og tegnestuechef Lars Kirkegaard


Foto: Thomas Illemann


Foto: Thomas Illemann



Foto: Mette Johnsen

Emner

Kontakt

Esben Trier Nielsen

Esben Trier Nielsen

Projektchef / Byggeøkonom MDB / Arkitekt MAA +45 40 58 80 32

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum