Gå til indhold
​LINK arkitektur på Rising Architecture Week

Nyhed -

​LINK arkitektur på Rising Architecture Week

Nedtællingen til arkitekturfestivalen Rising Architecture Week i Aarhus er i fuld gang. Startskuddet lyder helt præcist mandag den 11. september 2017. 

Rising Architecture Week byder ugen igennem på en række udstillinger, events og en to-dages konference for alle med interesse i arkitektur og byudvikling.

Festivalens to-dages konference åbnes onsdag officielt af borgmester Jacob Bundsgaard i forbindelse med udstillingen Collection of Solutions på Godsbanen i hjertet af Aarhus.

Arne Jacobsens arvtager taler om bæredygtigt design

LINK arkitekturs designchef Torben Madsen deltager i Rising Architecture Week i en event, der afholdes hos det internationalt anerkendte armatur-brand VOLA i Horsens. Her vil Torben Madsen holde et oplæg om sit arbejde som designer af VOLA armaturer og tilbehør. Bæredygtighed vil være omdrejningspunktet for Torben Madsens indlæg for en bred international skare af fagfolk og journalister fra bl.a. Chile, Norge, Sverige, Holland, England og Tyskland.

Torben Madsen vil bl.a. fortælle, hvordan han forsøger at forene Arne Jacobsens oprindelige VOLA-design med moderne krav til funktion og produktion og levetid. Herefter er der dialog og rundvisning i produktionen.

VOLA og Torben Madsens internationalt prisbelønnede design kan desuden opleves på udstillingen Collection af Solutions igennem hele Rising Architecture Week.

Se mere her: risingarchitecture.dk

Emner

Kontakt