Gå til indhold
Sønderparken, Fredericia
Sønderparken, Fredericia

Pressemeddelelse -

LINK arkitektur er nomineret til RENOVER prisen 2019

Siden 2013 har RENOVER prisen hvert år hyldet Danmarks bedste renoveringsprojekter – og nu er spurten gået ind i kampen om årets hæder.

Feltet med årets nominerede til RENOVER prisen er skrumpet fra 157 til bare 5. Blandt de shortlistede projekter finder man bl.a. det almene boligbyggeri Sønderparken i Fredericia – et boligområde, der er transformeret af LINK arkitektur, og som efter renoveringen blev fjernet fra ghettolisten.

RENOVER prisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Den uddeles hvert år for at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opgraderet den eksisterende bygningsmasse i Danmark.

De fem nomineringer er udvalgt af et nomineringsudvalg, mens den endelige vinder udpeges af et valgkollegie bestående af 70 personer fra den danske byggebranche.

Sønderparken i Fredericia fjernet fra ghettoliste efter renovering

Et af de nominerede byggeprojekter er Sønderparken i Fredericia. Her har den skandinaviske arkitektvirksomhed LINK arkitektur udført en gennemgribende revitalisering, som har bidraget til at løse Sønderparkens markante sociale udfordringer. Projektet, der omfatter helhedsplan, facaderenovering og lejlighedsombygninger af ca. 750 almene boliger, har medført, at kriminalitet er faldet med 50 pct., hvorefter boligområdet har vinket farvel til en uheldig plads på ghettolisten.

”Projektet i Sønderparken er et opgør med mange års mangelfulde renoveringer. Tidligere havde fokus primært været på at renovere med facader, der var smukkere end de gamle, men processen ændrede ikke på forholdene i problemområderne. Vores arbejde har i langt højere grad drejet sig om at tænke social bæredygtighed og arkitektur sammen – og vi er yderst tilfredse med resultatet” siger projektchef Esben Trier Nielsen, LINK arkitektur.

Udover renovering og istandsættelse har LINK arkitektur arbejdet med en beboerdemokratisk tilgang, der har løftet områdets sociale bæredygtighed betragteligt. Processen har været gennemført med henblik på at inddrage beboerne så meget som muligt i forandringerne og dermed sikre ejerskab og social forankring. Et greb, der tydeligvis har virket og nu er blevet hædret med en nominering til RENOVER prisen 2019.

Vinderen af RENOVER prisen 2019 kåres ved en prisfest i september.

Emner


LINK arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

Med 16 kontorer i Danmark, Norge og Sverige har vi en stærk lokal forankring i hele Skandinavien. Samtidig har vi altid den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også ifm. store og komplicerede opgaver. Vi kombinerer lokalkendskab med bredde og dybde.

Udover bygningsarkitektur har vi en bred kompetence inden for urbanisme, landskab, indretning, design og byplan samt BIM, energi og bæredygtighed. Og vi er til enhver tid parate til at give os i kast med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller. Vi har en meget bred erfaring inden for alle disse projektområder, ligesom vi har en lang tradition inden for byplanlægning, kontorudvikling, idrætsfaciliteter, infrastrukturprojekter og industribyggeri.

Kontakt

Kristina Jordt Adsersen

Kristina Jordt Adsersen

Pressekontakt CEO / Arkitekt MAA / Cand.arch. +45 28 40 30 59

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum