Gå til indhold
Illustration: LINK Arkitektur
Illustration: LINK Arkitektur

Pressemeddelelse -

Vinder stort udviklingsprojekt på det tidligere Amtssygehus i Aarhus

LINK Arkitektur når milepæl i ny boligstrategi

Arkitektvirksomheden LINK Arkitektur har netop vundet sit andet boligprojekt på det tidligere Amtssygehus i Aarhus. Projektet omfatter opførelsen af to nye boligkarréer samt en transformation af den ikoniske sengebygning, som tilsammen kommer til at udgøre den centrale del af den nye grønne og bæredygtige bydel.

Det tidligere Amtssygehus’ velkendte bygninger mellem Viborgvej og Silkeborgvej på Vesterbro i Aarhus Midtby skal i fremtiden danne ramme om en ny, grøn bydel med fokus på fællesskab og et varieret bæredygtigt boligudbud.

Frem mod 2025 vil den eksisterende sengebygning og to nye boligkarréer danne rammerne om 434 blandede boligtyper i en moderne og markant nyfortolkning af områdets klassiske arkitektur.

Pensionsselskabet PenSam står bag byggeprojektet med Raundahl & Moesby som udvikler og entreprenør og Ingeniør’ne som ingeniør. DEAS er bygherrerådgiver for PenSam.

Projektet er tegnet af den skandinaviske arkitektvirksomhed LINK Arkitektur, der også står bag det første nye karréprojekt på det tidligere Amtssygehuset, som blev vundet i september 2022.

”Der bliver stor mangfoldighed af boligtyper og -størrelser, som kommer til at give et varieret og bæredygtigt boligudbud til byen – og for alle i byen. Det arkitektoniske udtryk skriver sig ind i områdets fortælling med direkte referencer til Høgh-Hansens eksisterende arkitektur af sengebygningen på Amtssygehuset, som vi fastholder i vores transformation fra hospital til blandet byområde,” siger Rasmus Kierkegaard, kreativ chef og arkitekt hos LINK Arkitektur.

Udendørs vil der blandt andet blive opført grønne parker, gårdrum og opholdsrum, som kan forøge biodiversiteten og gøre Amtssygehuset til et attraktivt og bæredygtigt boligmiljø.

Satser stort på bæredygtige boliger og byområder

Det nye boligprojekt er en milepæl for LINK Arkitektur, som sidste år præsenterede en ny 2025-strategi med fokus på at styrke sin arkitektoniske profil i forhold til at udvikle og transformere bæredygtige boliger og byområder i Danmark.

Arkitektvirksomheden har det seneste år oprustet sig med en lang række profiler med kompetencer inden for rådgivning, digitalt design samt bæredygtigt og klimasmart byggeri og kan nu indtage en endnu mere omfattende og holistisk rolle ift. at designe og drive projekter fra A til Z.

”Vi er hos LINK utroligt stolte over, at vores store strategiske satsning på boliger og udvikling af byområder nu har resulteret i hele to vundne udbud i en af de mest ikoniske bebyggelser i Aarhus. Vores strategi har et særligt fokus på transformation, bæredygtighed og boliger – og alle tre elementer er helt centrale i disse projekter på det tidligere Amtssygehus. Ydermere træder vi her tidligt ind i projekterne, så vi kan udnytte vores særlige kompetencer inden for digital analyse og parametrisk design til at skabe en optimal proces med vores samarbejdspartnere og et attraktivt byggeri for de kommende beboere,” siger Kristina Jordt Adsersen, Markedsdirektør og segmentchef for bolig hos LINK Arkitektur i Danmark.

FAKTA OM PROJEKTET

Boligareal: 27.000 m2

Bygherre: PenSam

Udvikler og entreprenør: Raundahl & Moesby

Arkitekt: LINK Arkitektur

Ingeniør: Ingeniør'ne

Landskab: LINK Landskab

Certificeringer: DGNB Guld

Om LINK Arkitektur

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 16 kontorer og 500 ansatte i Norge, Sverige og Danmark. LINK Arkitektur specialiserer sig i velfærdsbyggerier, der tilgodeser både arkitektur, samfund og borgere.

For yderligere information og spørgsmål, kontakt:

Rasmus Kierkegaard

Kreativ chef og arkitekt hos LINK Arkitektur.

rk@linkarkitektur.dk, 5190 4197

Kristina Jordt Adsersen

Markedsdirektør og segmentchef for bolig hos LINK Arkitektur

kja@linkarkitektur.dk, 2840 3059

Illustration: LINK Arkitektur

Emner


LINK Arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

Med 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige har vi en stærk lokal forankring i hele Skandinavien. Samtidig har vi altid den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også ifm. store og komplicerede opgaver. Vi kombinerer lokalkendskab med bredde og dybde.

Udover bygningsarkitektur har vi en bred kompetence inden for urbanisme, landskab, indretning, design og byplan samt BIM, energi og bæredygtighed. Og vi er til enhver tid parate til at give os i kast med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller. Vi har en meget bred erfaring inden for alle disse projektområder, ligesom vi har en lang tradition inden for byplanlægning, kontorudvikling, idrætsfaciliteter, infrastrukturprojekter og industribyggeri.

Kontakt

Kristina Jordt Adsersen

Kristina Jordt Adsersen

Pressekontakt CEO / Arkitekt MAA / Cand.arch. +45 28 40 30 59

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum