Pressemeddelelse -

Computerspil; en voksende tendens

Computerspil og konsolspil er ikke en nyhed, men interessen for dem er i konstant udvikling. Det er nemlig ikke kun børn der bruger timer bag skærmen på et spil, også voksne finder det underholdende med anderledes og fantasifulde spil.

Men hvorfor er computerspil så populære? Og hvad får vi ud af dem som mennesker?

Interaktiv underholdning

Et computerspil kan ligesom en bog anses for at være et eventyr med et handlingsforløb. Men forskellen på bøger og computerspil er dog, at det virtuelle spil er interaktivt.

En bog kan uden tvivl være så spændende at man næsten føler man selv er en karakter i fortællingen, men computerspillet har et ekstra lag at drage på.

Ved et computerspil er et handlingsforløbet ikke nødvendigvis forudbestemt, og netop derfor kan spillet være af stor underholdningsværdi for både børn og voksne.

Spil til alle aldre

Tidligere var mange computer- og konsolspil tiltænkt de yngre generationer, men i takt med at de børn og unge mennesker der spillede spillene i 1970erne, 1980erne eller 1990erne er blevet voksne, så har formen på spillene fuldt deres udvikling.

Der findes tusindvis af forskellige spil med forskellige indgangsvinkler, temaer og spilforløb, og mange af disse spil er designet til voksne.

Vores mentale udvikling bestemmer tit hvad vi finder interessant og hvor meget der skal til for at stimulere os og holde vores hjerneaktivitet beskæftiget.

Det siger sig selv at en voksen mand på 45 år ikke finder det interessant at spille et ordspil med dyrelyde, som i virkeligheden er tiltænkt en baby eller en 2-årig.

På samme måde er nogle spil så avancerede, kræver en basisviden og et kendskab til selve spillets opbygning, at det kan være svært for en teenager at følge med.

Socialisering gennem spil

Internettet har i høj grad gjort det muligt at spille på tværs af landegrænser og kontinenter.

Man behøver ikke længere holde sit spil indenfor hjemmet, og man kan spille med eller imod mennesker fra hele verden.

Dette har betydet at mange har fundet bekendtskaber og venner gennem deres spilletid på internet. Her har man gennem spillet fundet nogle fælles interesser og hobbyer som har givet anledning til blomstrende socialisering.

Måske holdes venskabet oftest bag skærmen, men for nogle mennesker kan det virtuelle venskab kan have ligeså høj værdi som et fysisk venskab.

Computerspil som vejen til læring

Når man siger 'computerspil' så tænker mange ultravold og skyderier. Men spillet i sig selv kan indeholde en helt anden værdi.

https://pixabay.com/da/photos/skole-tegne-tegning-uddannelse-1974369/

Verdenen har endnu ikke helt åbnet øjnene for det store potentiale computerspillet kan have i undervisningen for børn.

Mange børn har stiftet bekendtskab med konsol- eller computerspil i nogen eller høj grad. Det er en naturlig del af leg og aktivitet for mange børn i den vestlige verden, og de forbinder således underholdningen på skærmen med sjove tider.

Selvom computerspillet som medie for læring ikke er helt så udbredt, så kan man med fordel overveje at implementere det i undervisningen. Mange af børnene kender spillets opbygning, og de er bevidste om konceptet med ydelse for belønning.

Der er også udviklet en del spil til netop dette formål, så markedet er ikke nødvendigvis haltende, det er snarere vores opfattelse af god undervisning, der trænger til en opdatering.

Related links