Pressemeddelelse -

Derfor er det sundt for børn at tegne

Langt de fleste børn elsker at tegne.

Dette er næppe gået din næse forbi, hvad enten du er forælder til en dreng eller pige. Godt nok er interessen for at tegne størst blandt pigebørn, men også drenge kan lide at tilbringe timer og atter timer med farveblyanter i hånden. At tegne er vel at bemærke noget, som børn bør have lov til, idet det på mange måder er sundt at tegne. Læs mere om det her.

Børnene bliver bedre til at koncentrere sig

Noget så simpelt som at sidde stille og koncentrere sig i længere tid ad gangen kan være mere end svært for os mennesker. Især børn kan blive udfordret, når de skal sidde stille i flere timer i træk. Det vil ikke desto mindre være hensigtsmæssigt, hvis barnet lærer dette, inden det starter i skole, da det ellers kan blive en udfordrende skoletid. Derfor bør man træne dette så meget som overhovedet muligt.

At give barnet en stak papirer og en masse farveblyanter vil ikke kun sikre ro i huset for en stund. Det vil også kunne have en positiv indvirkning på barnets koncentrationsevne.

Der bliver sat gang i fantasien og kreativiteten

Som forælder kan du måske nikke genkendende til, at det ikke altid er så let at se, hvad barnet har forsøgt at tegne. Det er heldigvis også mindre vigtigt, om tegningen bliver pæn eller ej. Det vigtigste er, at barnet får lejlighed til at udfolde sin fantasi og kreativitet. Jo mere frie rammer barnet får, desto mere fantasifulde og kreative tegninger vil der komme ud af denne stund. Lad derfor dit barn sidde i ro og mag, når farveblyanterne tages i brug endnu en gang.

Det er en god måde at udtrykke sig på

Ikke alle børn har lige nemt ved at sætte ord på deres tanker og følelser. Derfor er det vigtigt, at barnet får mulighed for at udtrykke sig på anden vis. Det kan f.eks. ske igennem tegninger. Tegninger vil ofte tage udgangspunkt i barnets følelser og tanker, hvorfor det kan være spændende at tyde tegningerne. Tegningernes indhold har dog ikke nødvendigvis noget at gøre med barnets tanker og følelser, hvorfor man ikke skal overtænke dette.

De får en pause fra de afhængighedsskabende enheder

Danske børn bruger typisk rigtig mange timer med forskellige elektroniske enheder. Det gælder både smartphones og tablets, men også computere, spillekonsoller og mange andre enheder fanger børnenes opmærksomhed. Det er i og for sig ikke så unormalt i denne digitale tid, men det er naturligvis ikke sundt at tilbringe for mange timer foran en skærm.

Skal du have dine børn væk fra de mange skærme, så er du nødt til at tilbyde dem noget bedre eller mindst lige så godt. Her kan basale redskaber som farveblyanter og papir måske gøre det. Det kan i hvert fald være nok, hvis barnet er glad for at tegne.

Det gavner finmotorikken

Sidst, men ikke mindst, så gavner det naturligvis finmotorikken. Dette er en meget essentiel del af barnets udvikling, hvorfor man ikke bør undervurdere det. Man kan i øvrigt også træne finmotorikken ved hjælp af bl.a. ler og perler.

Related links