Pressemeddelelse -

Eventyrligt vinterunivers åbner om få dage

Nedtællingen er i gang. Der er nu kun 10 dage til, at dørene bliver åbnet til “LUMAGICA - Frozen Kingdom”. Den 5. november står den fem meter høje isdronning klar, til at byde gæsterne velkommen i det fortryllende vinterlandskab ved Brundlund Slot i Aabenraa. 

LUMAGICA, der er kendt for deres magiske lysfestivaler, præsenterer i perioden d. 5. nov. - 30. dec. 2021, Aabenraa for et kunstnerisk lysunivers i et vinterligt oplevelsesdesign. Det visuelle koncept, vil udspille sig på en 1,4 km. lang rute, hvor stemningsfyldt musik og lys, forenes til en magiske familieoplevelse. På ruten bliver gæsterne ført igennem unikke rum og scener, der hver især understøtter fortællingen om isdronningens magiske vinterrige.

“Vi glæder os til at give vores gæster en unik oplevelse, i de mest fantastiske omgivelser. Parken ved Brundlund Slot er virkelig unik og smuk, og vi glæder os meget til at folde vores lysfestival ud i omgivelserne. Det bliver en familieoplevelse, udover det sædvanlige, det tør vi godt love.” Udtaler Nadja Kalnæs, der er marketingschef for LUMAGICA.

Det første, der møder gæsternes syn i Frozen Kingdoms vinterlige univers, er den fem meter høje isdronning. Mellem trætoppe og lys, troner dronningen over folket, dyrene og parkens eventyrlige skabninger.

Efter velkomsten, træder de besøgende ind i isfolkets verden. Et lysende kongerige, hvor store uddøde dyr fra fortiden, enhjørninger og den afskyelige snemand, der alle er lyst op af Livets Træ, står midt i Brundlund Slots park.

Livets Træ, på hele 60 kvadratmeter, suger energi op igennem rødderne, og spreder livet og lyset ud til parken gennem dets store lysende trækrone.

LUMAGICA afholder også lysfestivalerne Spooky LumiNights i Slagelse, Christmas Wonderland i Ringsted og Enchanted Winter Forest i Odense. Alle lysfestivalerne kan findes på hjemmesiden www.lumagica.dk

Læs mere om Frozen Kingdom i Aabenraa her

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • aabenraa

Regions

  • Syddanmark

LUMAGICA afviklede for første gang en lysfestival i november og december 2020. “LUMAGICA – Enchanted Winter Forest” blev afholdt i Ringsted Lystanlæg og havde glæden af at samle mere end 55.000 gæster over de 23 åbningsdage i november og december 2020.

Hvert år vil du kunne opleve LUMAGICA’s lysfestivaler på forskellige venues i Danmark. I 2021 har Lumagica forskellige lysfestivaler på forskellige lokationer i Danmark. 

Kontakt

Nadja Sandberg Kalnæs

Pressekontakt 31379545

Relateret materiale