Nyhed -

Kristent bogforlag i Tanzania bruger sociale medier for at nå de unge

Luthersk Missions litteraturforlag i Tanzania Soma Biblia er begyndt at blive meget aktiv på de sociale medier - Facebook, Instagram og YouTube - for at gøre kristen litteratur kendt blandt den yngre målgruppe

Her kan man finde videoer, nyheder om forlagets bøger og magasiner, boganmeldelser og meget mere.

For nylig deltog en af Soma Biblias ansatte i Arusha i et landsdækkede radioprogram for at fortælle om oversættelsen af Carl F. Wisløffs Luther-bog i anledning af Reformationsjubilæet.

Ny strategi for at udbrede kendskabet til kristne bøger

Den større synlighed på de sociale platforme er et led i Soma Biblias nye strategiplan for 2017-2020.

En del af strategien er, at Soma Biblia vil følge med den digitale udvikling i Tanzania og bruge de muligheder, som det giver.

Desuden ønsker det tanzaniske bogforlag at udbrede kendskabet til kristen litteratur blandt landets mange unge, der udgør næsten 64 procent af befolkningen.

Medarbejdere med flair for sociale medier

"Og det lykkes. Rigtig mange, især unge mennesker, ser vores opslag," siger missionær Ole Malmgaard, der er ansat af Luthersk Mission som direktør for Soma Biblia.

Det skyldes i høj grad to af de ansatte i forlaget, fortæller han - den norske missionær Anne Gihlemoen og Cathbert Msemo, en ung tanzanisk journalist, der arbejder med layout og grafisk design.

"De har flair for at bruge de sociale medier og lægger jævnligt nyheder, videoer, boganmeldelser og meget mere ud. Det er med til, at vi er blevet mere synlige."

Planer om at tilbyde materialer online

På lidt længere sigt har Soma Biblia tanker om at blive en medievirksomhed, som også kan tilbyde online-materialer, videoer og podcasts til sine brugere.

Det er dog en udvikling, der sker noget langsommere end for eksempel i Danmark, forklarer Ole Malmgaard.

"Det er stadig 'bøgernes tid' i Tanzania. Der er fortsat en massiv hunger efter god, kristen litteratur på tryk. Og for store dele af befolkningen er mulighederne 'online' uden for rækkevidde."

Related links

Emner

  • Religion, tro

Kategorier

  • lm
  • luthersk mission
  • tanzania
  • sociale medier
  • magasiner
  • bøger
  • litteratur
  • kristenliv
  • mission
  • internationalt

Kontakt

Søren Skovgaard Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Sekretariatsleder +45 2498 7660

Nicklas Lautrup-Meiner

Pressekontakt Kommunikationsleder Pressekontakt +45 2254 0275