Nyhed -

Kan du gætte, hvad der sker på første sal i Lyngby Storcenter?

Måske har du lagt mærke til, at en del af forretningerne på første sal er ved at blive flyttet og det skyldes faktisk en rigtig spændende nyhed. Det afslører Lyngby Storcenters direktør i denne måned i et interview med Liebhaverboligen.

”I det noget kortere tidsperspektiv kommer vi faktisk med en enorm spændende nyhed om ikke så længe. Vi er ved at flytte en del forretninger fra vores 1. sal, hvor vi skal gøre plads til en helt ny handleoplevelse, som skal være med til at fremtidssikre Lyngby Storcenter i mange år fremover. Det bliver stort, men jeg kan endnu ikke afsløre, hvad det bliver, ud over at det er noget, vi og vore eksisterende forretninger fortjener og trænger til. Vore mange loyale kunder fra hele oplandet kan godt glæde sig”, siger centerdirektør Torben Schwabe.

Torben viser i samme interview sin begejstring for den sociale oplevelse, som shopping også kan være. ”Vi har om nogen været pionerer inden for oplevelsesområdet og har over tid haft det største budget til det herhjemme. Shoppingen skal være en oplevelse – og gerne en social oplevelse. Folk vil gerne møde andre mennesker, når de handler ind”.

Mere afslører Torben Schwabe ikke i denne omgang, men hvis du også godt kan lide at få en oplevelse ud af indkøbsturen, kan du godt glæde dig.

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • lyngby
  • lyngby storcenter
  • detail
  • shopping

Relateret materiale