Kære influencerbranche: Hvem repræsenterer I egentlig?

Af Rasmus Bruus Larsen, CEO i Make Influence
“Vi skal regulere influenterne.” Det var et af budskaberne i det nye medieudspil fra Regeringen. Vi har allerede kritiseret, hvordan de skyder først og spørger bagefter. For det rigtige her må vel være at finde ud af, om der overhovedet er nogle udfordringer, og hvad de i så fald består i, frem for at gå direkte til et misforstået forsøg på en løsning. 

Nej, denne gang er det nogle andre, jeg gerne vil adressere, nemlig vores kære konkolleger i branchen. Og den som flaskehalsen peger på skal tage ansvar. 

Tag nu plads ved bordet
Derfor tabte jeg også kæben så meget, at jeg måtte kaste penge efter en kiropraktor, da jeg så mine branchekollegers reaktion på udspillet. 

Hvis branchen sidder tilbage med god samvittighed, så tillad mig at gennemgå reaktionerne her.

Den ene halvdel satte sig i hjørnet med korslagte arme. Og hvis der er noget, der kan sørge for, at man ikke bliver inviteret med til festen, så er det den tilgang. Vupti, der røg alle muligheder for indflydelse. 

Imens sad den anden halvdel og klappede i hænderne over udsigten til et såkaldt redaktørlignende ansvar til influencere. 

Men inden røgen efter festen har lagt sig, vil det have slået hele mikro-influencer segmentet ihjel. Det vil knuse drømmen for almindelige, hårdtarbejdende mennesker. Det vil skade forretningen for de mange virksomheder, der samarbejder med dem om indbringende kampagner. Og det vil sende branchen lysår tilbage, så det - indrømmet, sat lidt på spidsen - kun bliver de store, stærke kendte og semi-kendte fra TV, der får digital dominans med helt andre dagsordener, end hvad sygeplejersken, skolelæreren og den studerende kan bringe til bordet. 

Og det er netop der, vi skal hen. Til bordet. Så kære konkolleger, vil I ikke sætte jer med om bordet og tage ansvar for en branche, hvor det måske for os handler om kroner og ører, men for andre handler om den gode tone, gode indflydelse og gennemsigtighed? 

Vi skal tage ansvaret på os
For flaskehalsen peger på os. Når man arbejder med influencere og særligt de mindre af slagsen, så er ansvaret vores. Det er os som branche, der skal klæde dem på. Etisk og lovgivningsmæssigt. Det gælder også, når landets folkevalgte vil stille influencerne til ansvar. Så hvorfor står vi ikke skulder ved skulder på Slotspladsen og råber vagt i gevær? Hvorfor tager vi den ikke i spalterne i de aviser, halvdelen af jer gerne vil være på hold med? Hvorfor bruger I ikke jeres indsigt i branchen til at komme med gode, kloge løsninger på, hvad der skal gøres? 

Jeg mener i hvert fald, at der er flere ting, vi som branche bør gøre. 

1) Har I glemt alle de gode historier?
Influencere er mere end selvbruner og slankepiller, som de ofte bliver skudt i skoene. I tider som nu med sult og nød har flere influencere brugt deres platforme med stærke fællesskaber til at samle svimlende summer ind til de krigsramte ofre i Ukraine. Lad os også bringe fordelene ved skærm-sammenhold med ind i samtalen. 

2) Er du bange for din tech-gigant?
Selvom vi som branche er afhængige af de store kanoner med adresse i Silicon Valley, der giver os tidlig slidgigt i tommelfingeren, så skal vi turde kræve både kontrol med og gennemsigtighed fra tech-giganterne. For det er lige så klart, som skæret fra en skaldet, nypoleret isse, at deres skæve algoritmer og dertil stigende indflydelse på samfundet også har negative konsekvenser for såvel kropsværd som demokrati. Og bevares, jeg ved da godt, at det er naivt at tro, at det ikke er som at tæmme en løve med en fluesmækker, når man går imod Zuckerberg og hans hær, men jeg ved også, at det trods alt stadig er mindre effektivt ikke at gøre noget.

3) Den gode gamle ret og pligt
Journalistforbundet vil også organisere influencere, men hvor var journalistforbundet - og måske skal svaret vel egentlig findes i navnet - da der blev talt om redaktøransvar? Med mere ansvar følger også både udfordringer og midler. Og med mindre mediestøtten skal spredes så tyndt som det sidste leverpostej i pakken, så tvivler jeg på, at der bliver afsat flere midler på området. Og så vil det også stille yderligere krav til influencerne om graden af oplysning, hvilket vil være ikke bare et benspænd men et decideret benbrud, når ikke man er uddannet cand.public.service. 

4) En, to, trepart
Det skal jo ikke være nogen, hvis kendskab til sociale medier er, at makrelmadder er lig med likes, der skal sætte rammerne for en milliardindustri. Derfor har politikerne brug for, at både virksomhederne og vi som repræsentanter for influencerne deler vores indsigter fra branchen. Vi skal være med til at sætte nogle tidssvarende rammer, der kan indeholde normer og fungere som et etisk kompas. 

5) Der er bud efter ombudsmanden
Influencere er allerede regulerede og med store bøder til følge. Det er de i forhold til markedsføringsloven og ophavsretsloven, der mildest talt er mindre opdaterede end en gammel Windows-computer. Hvorfor ser vi ikke over sundet mod vores svenske naboer, hvor man har en medieombudsmand, der har en helt anden forståelse for branchen? Det vil være en god start først at prøve at forstå en branche frem for blindt at bremse den. 

Og når alt kommer til alt, så starter det med, at branchen ser i brillerne, at ansvaret ligger på vores ergonomiske hæve-sænke-bord, og hvis ikke vi tager det på os, kan vi ikke kalde os for de rette repræsentanter for influencerne. Så kære branche, hvem repræsenterer I egentlig?