Pressemeddelelse -

Sæt leg og læring over æstetik i børneværelset

Det er afgørende for dit barn, at det stimuleres gennem leg for at kunne udvikle sig bedst muligt. Derfor skal man gå efter babylegetøj, der er farvestrålende og fuld af skøre detaljer, fastslår børneekspert

I boligmagasinerne har man de seneste år kunne finde diverse guides til, hvordan man indretter børneværelset. Også på Instagram kan man finde masser af idéer og inspiration til, hvordan man laver de fineste værelser for de mindste. Men spørger man børneekspert Mette Vainer Wegloop, er det vigtigste selve inventaret - nemlig legetøjet - for ifølge hende spiller legetøjet en vigtig rolle allerede i en tidlig alder. Hun forklarer, at man som forælder skal vælge legetøj i stærke farver med masser af funktioner, knapper, lyde og andre stimulerende elementer, da det ifølge hende har afgørende betydning for små børns mentale udvikling.

Legetøj skal styrke barnets sanser
Legetøj er ikke bare legetøj. Det er nøglen til dit barns læring, udvikling og glæde, og her er noget legetøj bedre end andet.

“Små børn udvikler sig gennem deres sanser, og derfor er det vigtigt, at legetøjet appellerer til en eller flere af barnets sanser. Derfor skal man gå efter farverigt babylegetøj i forskellige former og teksturer, og der skal gerne være funktioner, som barnet kan reagere på. Legetøj skal underholde og vække undren hos barnet, da det er det, der udvikler og stimulerer barnets hjerne og motorik. Det må også meget gerne appellere til social interaktion, for det er også med til at lære det lille barn noget om sig selv, sine grænser, rammer og interpersonelle ting,” fortæller Mette Vainer Wegloop, der er uddannet ergoterapeut og forfatter til bestselleren Leg med din baby. Hun fortsætter: “I min undervisning bruger jeg for eksempel sådan nogle bolde med lys i forskellige farver, og dem elsker de helt små børn. Lys og farver pirrer barnets nysgerrighed, og opfordrer det til at udforske legetøjet. Det er også godt, at der er øjne på legetøjet, da det er det, som de allermindste fokuserer på i første omgang.”

Udover at man skal være opmærksom på farver, lyde og funktioner, så er det vigtigt at sikre sig, at legetøjet stemmer overens med, hvor barnet er i livet. “Legetøj skal styrke barnets udvikling. Det skal motivere og inspirere den lille, men det er også vigtigt, at det kan gennemskue legetøjets funktioner. Det går ikke, at man køber noget legetøj til sit barn, som ikke er alderssvarende, for så vil det hurtigt miste interesse for legetøjet. I udviklingspsykologien taler man om den nærmeste udviklingszone, og det betyder, at hvis barnet hele tiden skal stå på tæer for at nå, så vil udviklingspotentialet ikke være stort nok,” mener Mette Vainer Wegloop.

Legetøjsdistributør: Der er masser af sjove muligheder
Maki, der distribuerer legetøj i hele Norden, er en af frontløberne inden for legetøj i stærke farver og med mange funktioner. De mener ligesom børneeksperten, at formålet med legetøj er at lære gennem leg.

"Legetøj skal først og fremmest være sjovt og understøtte børnenes udvikling, der svarer til, hvor de er i livet,” fortæller Michael Jensen, der er direktør i Maki, og fortsætter: “Legetøj skal være fuld af farver, lyd og funktioner, som appellerer til barnets nysgerrighed. Det gør, at de rækker ud og griber fat, vender og drejer det, tager det i munden, trykker på det, observerer, lytter og udvikler deres finmotorik. Det kan være så simpelt som en legetøjstelefon med blinkende knapper, eller et klaver, hvor der er smæk på farverne, og hvor tangenterne lyser op og siger dyrelyde, når man trykker på dem. Et andet hit er en farverig gåvogn med masser af knapper og lyde, så barnet bliver opmuntret til at tage sine første skridt.”

Maki forhandler blandt andet Vtech, der er populært legetøj til de mindste børn. Legetøjet har altid funktioner som lys, lyd og andre effekter, barnet kan reagere på. 

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • udvikling
  • læring
  • legetøj
  • børn
  • leg

Maki A/S er en af de største distributører af legetøj, spil og licenserede produkter i de nordiske lande; Danmark, Sverige, Norge og Finland. Maki håndterer på nuværende tidspunkt 50 internationale mærker og har 4 lokale licenser, hvilket bliver solgt til over 1500 kunder og 5000 nordiske butikker og webshops. Maki blev grundlagt i 1995, og både vores HQ og lager er beliggende i Silkeborg, Danmark.

Kontakt

Annelise Kjær

Pressekontakt Sales & Marketing Manager +45 3045 6283