Pressemeddelelse -

25 elektriske MAN bybusser til Anchersen A/S i København

  • Premiere: Første MAN bybusser nogensinde til Anchersen A/S
  • MAN Lion's City E får premiere i Danmark: Levering i slutningen af 2021
  • 25 elektriske busser af typen MAN Lions City 12E skal køre på linje 7A i København
  • Movia og Anchersen betragter el-busser som fremtiden for nul-emissioner i offentlig transport

Anchersen A/S, offentlig transportoperatør i København, har bestilt i alt 25 MAN Lion's City 12E-busser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S. Dermed bliver Anchersen A/S den første busoperatør til at benytte MANs nye el-busser i Danmark.

”Med ordren fra Anchersen har vi nu fået den største ordre af vores elektriske busser i Skandinavien. I løbet af 2021 skal vi ligeledes levere et større antal el-busser til en operatør i Sverige. Med det i tankerne samt det faktum, at det er de første MAN-bybusser, der leveres til Anchersen, er vi meget glade for ordren” siger Rudi Kuchta, chef for busdivisionen hos MAN Truck & Bus. ”Det er dejligt at se, at vores elektriske bus får en så positiv modtagelse, at den er på vej til flere og flere byer i Europa, og at spørgsmålet om beskyttelse af vores miljø bliver mere og mere vigtigt i rutetransport. ”

De 25 moderne bybusser skal leveres i slutningen af året. De skal betjene linje 7A i København, en linje der bruges af mere end 4,3 millioner passagerer hvert år. I MAN Lion's City E har Anchersen valgt en pålidelig elektrisk bus med afprøvet celle- og batteriteknologi. ”For os vil de elektriske køretøjers rolle i bustransport være en topprioritet i fremtiden. For at gøre by-transport så bæredygtig som muligt oplades vores nye bybusser udelukkende med grøn elektricitet. Det betyder, at de er fuldstændigt emissionsfrie og er desuden ekstremt stille på vejen, ”siger Poul Anchersen, administrerende direktør og ejer af Anchersen A/S. "Derudover tilbyder bybusserne fra MAN vores kunder maksimal komfort og sikkerhed takket være ESP-systemet, der i MAN er installeret som standardfunktion."

Rigelig plads sikrer komfort og bekvemmelighed

De nye københavnske bybusser tilbyder plads til op til 76 passagerer. Udvidet sædeafstand, ryglænshøjde og ekstra komfortable polstrede sæder sikrer, at passagerer får en behagelig oplevelse. ”At give tilstrækkelig plads bliver i øjeblikket meget vigtigere i Corona pandemiens tidsalder. Passagerer i vores busser har mulighed for at holde bedre afstand fra deres medpassagerer, ”siger Rudi Kuchta.

I Lion's City E skyldes dette primært det optimerede siddeområde bagerst, hvilket er muliggjort, da det traditionelle ”motortårn”, som vi kender det fra diesel-busserne, nu ikke længere er nødvendig.

Depotopladning garanterer enkel operationel integration

Batterierne depotoplades via et standardiseret opladningssystem (CCS-2). MAN Lion's City 12 E har en gennemsnitlig opladningseffekt på 100 kWh og er fuldt opladet på mindre end tre timer - og ved den maksimale opladningseffekt på 150 kWh er opladningstiden endnu kortere. Med opladning i depotet garanterer de langtidsholdbare batterier at busserne let kan indgå i den eksisterende planlægning af den daglige kørsel. ”Det var en afgørende faktor for os. Da vi udelukkende oplader vores busflåde ved depotet, har vi brug for pålidelige busser, der er i stand til at køre langt imellem opladningerne” siger Poul Anchersen. ”I vores licitationsproces modtog vi tilbud fra flere producenter af elektriske busser. Nogle af nøglefaktorerne bag vores beslutning til fordel for MAN Lion's City E var kapaciteten på de installerede batteripakker, den tilbudte lokale service og de fremragende oplevelser, som andre transportvirksomheder allerede har haft med denne bus. Desuden var vi imponeret over den hurtige leveringstid og den enkle bestillingsproces.”

For at sikre, at man har tilstrækkelig ladekapacitet til de elektriske bybusser, planlægger Anchersen A/S at udvide busanlægget med yderligere 25 ladestationer på sit depot på Jernholmen, lige uden for København.

Med de nye busser består flåden af køretøjer hos Anchersen A/S af ca. 200 busser på både diesel- og el. ”MAN er det nye mærke i vores flåde. Vi er allerede meget begejstrede for de kommende elektriske busser, og har høje forventninger til, hvordan de kan tilpasses til vores faste ruter i København, ”tilføjer Poul Anchersen. Ifølge direktøren lægger virksomheden stor vægt på miljøvenlige løsninger, innovation og fremskridt ved indgåelse af kontrakter. I en årrække har Anchersen konsekvent fulgt en strategi for at reducere sine emissioner så meget som muligt. "Ligesom Movia såvel som Københavns Kommune og Danmark nationalt, så ser vi el-busser som fremtiden for nul-emission offentlig transport."

En busordre, der vækker stor glæde hos MAN Danmark

”Med indgåelse af aftalen med Anchersen A/S har vi nået to store mål: for det første får vi nu vores første 25 el-busser ud at køre i Danmark. Nye el-busser på vejene i København er jo den bedste reklame vi kan få. Vi håber naturligvis at andre kommuner og busoperatører vil være interesserede i at høre meget mere om vores præmierede el-busser” siger Jesper Mathiesen, der er Fleet & PTA Tender Manager Citybus hos MAN I Danmark, der har stået for forhandlinger og tilbudsgivning i forbindelse med ordren.

”Mindst lige så vigtigt for os, er naturligvis at vi nu har etableret et mangeårigt samarbejde med Anchersen A/S, der er kendt som en af markedets mest velrespekterede busoperatører i Danmark” slutter Jesper Mathiesen.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • bus
  • bybus
  • man truck & bus
  • man
  • claus lindholm
  • man truck & bus danmark a/s
  • man lions city e

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67

Relateret materiale