Pressemeddelelse -

45 nye MAN Lions City 12E til VIKINGBUS Danmark A/S

  • 45 elektriske busser af typen MAN Lions City 12E skal køre på ruter i Storkøbenhavn
  • MAN Lions City E – Bus of the Year 2023 – kommer til at fylde endnu mere på de danske veje fra foråret 2023

Den helt store udbudsrunde på busruter i København og på Sjælland, Movias 21. udbud, også kaldet A21, er netop afsluttet.

VIKINGBUS Danmark A/S er blandt de nye aktører på en række busruter i København, på Frederiksberg og i Lyngby, Greve og Høje Taastrup. Behovet for nye, miljøvenlige busser har resulteret i et endnu tættere samarbejde med MAN Truck & Bus Danmark, som skal levere hele 45 nye fuld elektriske busser af typen MAN Lions City 12E.

Denne busmodel er netop kåret som ”Bus of The Year 2023” af en international jury bestående af erhvervsjournalister fra en lang række europæiske lande og er blandt de dominerende eBusser i en lang række europæiske byer.

VIKINGBUS Danmark A/S – En erfaren aktør, når det gælder kørsel med elektriske bybusser

Selvom eBussernes indtog i Danmark ikke er mere end få år gammel, har VIKINGBUS Danmark A/S allerede gjort sine erfaringer med MANs eBusser, da man i 2021 og 2022 indsatte 12 eBusser på ruter i Odder og Skanderborg.

VIKINGBUS Danmark A/S og MAN har igennem mange år, arbejdet tæt sammen omkring leverancer af busser, hvoraf en del af dem er turistbusser. Med den nye storordre på hele 45 eBusser, får VIKINGBUS Danmark A/S således 86 enheder af mærkerne MAN og Neoplan, kørende i sin busflåde.

En busordre, der understreger det gode samarbejde, og som vækker stolthed hos MAN Danmark

Jesper Mathiesen, der er Fleet & PTA Tender Manager Citybus hos MAN I Danmark, og har stået for forhandlinger og tilbudsgivning i forbindelse med ordren: ”Med indgåelse af aftalen med VIKINGBUS Danmark A/S bekræfter begge parter det mangeårige samarbejde. Det bliver utroligt spændende for os, at få så mange el-busser ud på vejene i Storkøbenhavn og de tillæggende forstadskommuner. Med så mange busser på vej hjem til VIKINGBUS Danmark A/S, kræver det godt samarbejde og 100 procent fokus fra begge parter, for at få de mange busser på vejen til den aftalte deadline”.

De nye el-busser vil få sin egen lade stander, hvor man vil udnytte ”MAN eManager pre condition mode” - det vil sige opvarmning eller nedkøling af førerplads, passagerkabine og batteripakke imens bussen står i lade standeren.

En understregning af MAN´s kompetence på eBus området – ikke mindst i Skandinavien.

Skandinavien er et meget konkurrence betonet marked, og et stort antal producenter af elektriske busser fra både Europa og Kina, byder sig til, når kommunerne skal udskifte den eksisterende vognpark af busser, drevet af med fossile brændstoffer, med nye miljøvenlige, eldrevne busser.

Med den store ordre fra VIKINGBUS Danmark A/S, understreger MAN sine kompetencer, når det gælder udvikling og salg af elektriske busser til Skandinavien, der om nogen er foregangslande, når det kommer til miljøvenlig offentlig bustransport.

I dag er MAN Lions City E er allerede i drift i Malmø og inden længe vil MANs eBusser også køre i Gøteborg og Stockholm. I Norge er man netop ved at afslutte nogle store udbudsrunder i Oslo regionen, hvor MAN forventer at skulle levere et stort antal af de udbudte eBusser. I Danmark kører MAN Lions City E allerede i København Odder og Skanderborg, og med de 45 kommende eBusser til VIKINGBUS Danmark A/S, bliver Danmarkskortet endnu mere tydelig, når det kommer til de danske buspassagerers mulighed for at blive befordret i den bus, som de internationale journalister netop har kåret som markedets pt. bedste.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • man lions city e
  • ebusser
  • bybus
  • vikingbus danmark a/s
  • man
  • claus lindholm
  • elektriske busser
  • el-bus
  • man bus
  • man truck & bus danmark a/s

MAN Truck & Bus er en af Europas førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger med en årlig omsætning på mere end 11 milliarder euro (2021). Virksomhedens produktportefølje omfatter varebiler, lastbiler, busser og diesel- og gasmotorer samt tjenester relateret til passager- og godstransport. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67

Relateret materiale