Pressemeddelelse -

MAN planlægger genåbning af bus- og lastbilproduktionen

For at sikre de ansattes velfærd med hensyn til COVID-19 besluttede MAN Truck & Bus i midten af marts at stoppe produktionen af køretøjer. Under omfattende sikkerhedshensyn bliver fabrikkerne nu langsomt åbnet op igen.

Fabrikkerne har været lukket ned i næsten seks uger og kommer nu op at køre på reduceret kapacitet fra d. 27. april 2020. Dette sker selvfølgelig med fokus på medarbejdernes sikkerhed. Derfor er der blevet taget ekstra hensyn ved at skabe generel hygiejne vejledning til de ansatte, større afstand mellem de ansatte, alternative gangpassager, samt for nogle at benytte beskyttelsesudstyr.

”Over de seneste uger har vores afdeling for krisestyring arbejdet intensivt på at sikre forholdene på vores fabrikker, så de kan starte sikkert op igen. Vores største udfordringer har været at sikre stabil levering af reservedele fra vores leverandører, at arbejdsforholdene har høje hygiejne standarder samtidigt med, at vi så vidt muligt stimulerer salget af vores erhvervskøretøjer” opsummerer Joachim Drees, CEO hos MAN Truck & Bus SE. ”Vores leverandører kommer fra alle EU lande. Derfor beder vi om support fra politikerne til at sikre en koordineret fremgangsmåde på tværs af EU til at genetablere markedet”.

”Vores ansattes helbred og sikkerhed er selvfølgelig vores vigtigste prioritet. I henhold til dette har vi med vores afdeling for helbred og medarbejdersundhed igangsat mange organisatoriske ændringer, som sikrer den nødvendige sikkerhed, hygiejne og en minimum distance mellem de ansatte”, tilføjer Dr. Carsten Intra, Executive Board Member for Human Resources og Human Resources Director i MAN Truck & Bus SE.

Et fåtal af ansatte i både produktionen og administration vil på nuværende tidspunkt fortsætte med at arbejde på deltid eller benytte sig af fleksible arbejdstider, samt arbejde hjemmefra hvis muligt. Genåbningen af kontoret vil ske gradvist og efter tilrådede sikkerhedsforanstaltninger.

MAN Truck & Bus vil fortsat sikre at service netværket er operationelt for både MAN og NEOPLAN, så nødkøretøjer, leverancer og offentlig transport forsat kan holdes i gang. 

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • man tgx
  • man
  • mantruckandbus
  • man lion’s intercity
  • man lion’s city gl cng
  • man lion's coach
  • man tgm
  • lastbil
  • man truck & bus
  • man truck & bus danmark a/s

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67