Gå til indhold
Marienlyst Strandhotel vinder MyImage Award som Årets Powerbrand og indtager førstepladsen for syvende år i træk blandt danske konferencehoteller

Pressemeddelelse -

Gæsterne har talt: Nordsjællandsk hotel er landets stærkeste brand

Marienlyst Strandhotel fastholder sin position som en af Danmarks stærkeste aktører inden for møder og konferencer. Hotellet er netop blevet kåret som Årets Powerbrand ved MyImage Awards og indtager dermed førstepladsen for syvende år i træk.

Anerkendelsen gives til de brands, der står stærkest i markedet målt på kundernes oplevelse, loyalitet og præference.

Anerkendelse fra dem, der kender branchen

Bag kåringen står DKBS i samarbejde med analyseinstituttet MyImage. I år bygger analysen på vurderinger fra 837 kunder på tværs af 41 danske konferencevenues.

Det er dermed mødebookere, virksomheder og samarbejdspartnere dem, der arbejder med branchen til daglig som afgør, hvilke steder der reelt leverer.

“Det her handler ikke kun om en pris. Det handler om det niveau, vi leverer på hver eneste dag. Det er let at tale om gode gæsteoplevelser, det svære er at skabe dem konsekvent. Det er det, vores team lykkes med,” siger Tom Due Andersen, Country Manager, Sales Marienlyst Strandhotel.


Stærkest i et konkurrencepræget felt

I årets måling topper Marienlyst Brand Power Index foran profiler som CPH Conference, DGI Byen og Tivoli Hotel & Congress Center.

Placeringen afspejler en kombination af:

  • høj kundeloyalitet
  • stærk genkøbsrate
  • tydelig brandposition
  • konsistent leveret kvalitet

Menneskerne bag udgør forskellen

Hos Marienlyst Strandhotel peger man selv på medarbejderne som den afgørende faktor bag den vedvarende førerposition.

“Vi har et team, der følger op, tager ansvar og ikke går på kompromis, heller ikke når tempoet er højt. Det er i hverdagen, forskellen bliver skabt. 24/7/365.” Udtaler Tom Due Andersen, Country Manager, Sales Marienlyst Strandhotel.

Kåringen understreger, at det ikke alene er faciliteterne, men i høj grad driften og leveringen, der afgør, hvem der vinder kundernes tillid.

fakta om analysen

  • 837 kunder har deltaget
  • 41 danske venues er evalueret
  • måler brandstyrke via Brand Power Index
  • fokus på B2B-markedet for møder og konferencer

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt