Gå til indhold
Marienlyst Strandhotel i Helsingør åbner den 23. april 2026 den italienske restaurant Gemma - med frisk pasta, delevenlige re
Italiensk spise oplevelse i Helsingør

Pressemeddelelse

Hotel i Nordsjælland introducerer italiensk restaurant bygget på det delte måltid og godt håndværk

Grænsen mellem fine dining og hverdagsmad bliver mere flydende. Danskerne søger i stigende grad afslappede atmosfærer, hvor kvaliteten stadig er høj og hvor middagen er noget man oplever sammen, ikke bare ved siden af hinanden. Marienlyst Strandhotel svarer på den udvikling med Gemma, en ny italiensk restaurant der åbner d.23 april i Helsingør.

Håndværk frem for innovation

Hver dag tilberedes frisk pasta på gammeldags italiensk manér. Opskrifterne er enkle, men bag dem ligger generationers erfaring med præcision, proportion og tålmodighed. Det er den slags håndværk, der hører hjemme i et køkken som Gemmas.

"Simpel tilgang til maden, men på højt niveau med en masse omtanke. Det er kulturen omkring italiensk mad." siger køkkenchef Alex Stephen Weber.

Leverandørerne er valgt med samme omtanke. Nakkefileten kommer fra Revshede og er en del af et naturgris-projekt køkkenet samarbejder om på sigt.


Deling som udgangspunkt

Flere restauranter er begyndt at indføre menuer skabt til at blive delt, hvilket giver mulighed for en mere interaktiv og social madoplevelse. Hos Gemma er det ikke en tilføjelse til konceptet, det er selve konceptet.

"Vi kender alle til tallerkenjalousien man kigger på den andens tallerken og ville ønske man havde bestilt det samme. Hos Gemma er opfordringen klar: bestil en hel masse, og sid og del det," siger køkkenchef Alex Stephen Weber

Restaurantens signaturret er cannelloni, frisk pasta fyldt med spinat, ricotta, tomatsauce og parmesan. En klassiker, der ifølge køkkenchefen er det, Gemma vil udmærke sig på.

Om Marienlyst Strandhotel

Marienlyst Strandhotel er et af Danmarks mest ikoniske badehoteller, beliggende i Helsingør med udsigt over Øresund siden 1861. Hotellet har 322 værelser, 30 mødelokaler og i alt 3 restauranter hvor Gemma er hotellets tredje restaurant og åbner d.23. april 2026.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • restaurantoplevelse-gemma-marienlyst-strandhotel.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4672 x 7008, 18,2 MB
    Download
  • bedste-restaurant-helsingoer-gemma-marienlyst-strandhotel.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1640 x 924, 2,04 MB
    Download
  • italiensk-gastronomi-gemma-marienlyst-strandhotel.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1640 x 924, 1,46 MB
    Download