Pressemeddelelse -

​Gratis håndsprit til landets lærere og pædagoger

Mandag morgen mødte en stor del af landets små børn i skole, børnehave eller vuggestue for første gang siden, myndighederne lukkede Danmark ned i midten af marts måned. Det er et fuldstændig afgørende bidrag til at få samfundets hjul i gang igen.

Matas vil derfor tilbyde en flaske gratis håndsprit til landets ca. 100.000 lærere og pædagoger, som nu skal genoptage arbejdet under en række skærpede sundhedskrav.

”Landets lærere og pædagoger går lige nu forrest i genåbningen af Danmark. Vi kan som stor virksomhed også mærke, hvor meget det betyder for vores medarbejdere, at vuggestuer, børnehaver og små skoleklasser åbner igen. Vi vil derfor gerne give den enkelte lærer eller pædagog en stor hånd og yde et lille konkret bidrag til en mere tryg og sikker start” siger Gregers Wedell-Wedellsborg, adm. direktør i Matas.

Håndsprit har været en mangelvare de sidste uger. Men nu er håndspritten på vej tilbage på hylderne i landets apoteker, supermarkeder og Matas butikker.

Rent praktisk kan landets lærere og pædagoger gå i en af landets 250 åbne Matas butikker og efter eget valg få udleveret én flaske gratis 200 ml håndsprit.

Ordningen løber i en uge til og med mandag den 27. april. 

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Fakta om Matas A/S:

Baggrund
Matas-koncernen har eksisteret siden 1949. Fra at være ejet af et netværk af selvstændige materialister er Matas i dag børsnoteret med ca. 2.200 ansatte. I 2018 blev det århusianske selskab Firtal en del af koncernen. Firtal ejer og driver 9 niche webbutikker. I maj 2019 købte Matas desuden Kosmolet A/S, som står bag Danmarks største makeup-brand Nilens Jord. Matas omsætter varer i kategorierne skønhed, helse og velvære for godt 3,5 mia. om året. 18% af omsætningen i Matas er i dag egne varer, herunder Matas Striberne, Matas Natur, Plaisir og Nilens Jord.

Salgskanaler
Matas-koncernen bestod pr 30. september 2019 af 275 fysiske butikker inkl. en associeret butik på Grønland. Desuden var Matas aktiv online via matas.dk og stylebox.dk samt via en række webshops drevet af Firtal Group ApS, herunder Helsebixen.dk, Jala-helsekost.dk og Made4Men.dk. Koncernen har ikke fysiske aktiviteter uden for Danmark, idet butikken på Færøerne og den associerede butik på Grønland i denne sammenhæng betragtes som danske butikker.

Shops-in-shops
Matas er kendetegnet ved et stort produktsortiment inden for skønhedspleje, personlig pleje, sundhed og problemløsende husholdningsprodukter. Denne brede produktsammensætning skaber et unikt one-stop butikskoncept for kunderne, der mødes af fire shop-in-shops.

Beauty
Hverdags- og luksusskønhedsprodukter samt personlig pleje, herunder kosmetik, dufte, hudpleje- og hårplejeprodukter.

Vital
Vitaminer, mineraler, kosttilskud, specialfødevarer og naturlægemidler.

Material
Husholdningsprodukter og personlig pleje, herunder produkter til rengøring og vedligeholdelse, babypleje, fodpleje og sport.

MediCare
Håndkøbsmedicin og sygeplejeprodukter mv.

Kontakt

Klaus Fridorf

Pressekontakt Kommunikationschef 61 20 19 97

Maiken Lonka

Pressekontakt Ved henvendelse fra magasiner og ugeblade vedr. Matas' egne varer, kontakt venligst: AMAZE Communication 22 54 25 00