Pressemeddelelse -
Aldrig har Premier Is haft så mange lækre nyheder i isskabet
Premier Is, hele Danmarks ismejeri, har flere lækre nyheder i fryseren end nogensinde: endnu mere fløde i isen, masser af nye is og is-oplevelser, nye økologiske varianter, vegansk is og en spændende is-menu. Samtidigt bliver Underground Ice Cream relanceret med nye smage og rekordlavt kalorietal, mens Gammeldags og Mejerigaarden bliver til Premier Is.
Danmarks ismejeri nr. 1 tager hul på is-sæsonen allerede nu. For undersøgelser viser, at vi elsker is hele året – ikke kun om sommeren. ”Så derfor skal vi selvfølgelig kunne forsyne danskerne med deres foretrukne is året rundt,” siger kommerciel direktør Claus Dahlmann Larsen fra Premier Is. ”For os er årets is-sæson allerede begyndt med fokus på flødeis og helt nye is.”
Masser af nye is – efter gammeldags metoder.
Til 2021-sæsonen kommer Premier Is med et rekordstort antal is-nyheder – lige fra Nanoks Knap-is Bar og en SmoothIS, som børn og barnlige slikmunde bliver vilde med, over lækre chokolade ispinde og is-barer med ekstra fløde til masser af nye scoop opskrifter, bl.a. 7 nye økologiske og en vegansk scoop. Vaffel-elskere vil smile bredt, når de får øje på den nyskabende ’is-menu’. Her kan man vælge en isvaffel med et højere ambitionsniveau end bare et par kugler og en klat syltetøj. Vaflerne ’bygges’ på stedet, smager fantastisk og er en rigtig is-oplevelse. Prøv f.eks. en Popstar vaffel eller Skriget, hvor lakridsflødeis kun er én af ingredienserne.
Vi gør klar til nye istider: Færre mærker, flere is.
Nok var 2020 et usædvanligt år for os alle med ferie i Danmark, hjemmearbejde og fællessang. Men for Premier Is bliver 2021 mindst lige så usædvanligt. For at stå stærkere i de nye istider, samler virksomhedens forskellige mærker og produkter under ét og samme navn – Premier Is, der siden 1933 har lavet is af de allerbedste råvarer. ”Vi er ret stolte af vores is, og Premier Is ligger da også helt i toppen, når det kommer til flødeindholdet,” fastslår kommerciel direktør Claus Dahlmann Larsen.
Det er mærkerne Mejerigaarden og Gammeldags Flødeis, der nu bliver til Premier Is. Emballagerne har fået et nyt, frisk design, der understreger den kvalitet og ærlighed, som kendetegner Premier Is.
Tradition og innovation
Premier Is helt fremme i udviklingen af nye is-varianter til de nyeste forbrugertrends. Foruden den traditionelle flødeis og mange nye økologiske is er Premier Is langt med udviklingen af veganske is. ”Premier Is er leverandør til hele Danmark og følger de nye forbrugertendenser tæt. Vores tradition for stadig innovation sikrer, at der altid er is til alle danskere.” fortæller kommerciel direktør Claus Dahlmann Larsen.
Livet er for kort til kedelig is
”En af de ting, corona-tiden har lært os er, at livet er for kort til det middelmådige. Vores løfte til danskerne igen i 2021 er, at uanset hvor og hvordan du foretrækker din is, skal det være en oplevelse af den højeste kvalitet og nydelse. Det er derfor vi laver is,” slutter Claus Dahlmann Larsen.
Mere information:
Kommerciel direktør Claus Dahlmann Larsen
E-mail: cdla@premier-is.dk
Mobil: 4090 335
Emner
- Livsstil, mode, fritid