Pressemeddelelse -

Væresteder stiller op mod hjemløshed

Væresteder kan spille en afgørende rolle i at forebygge og bekæmpe hjemløshed. Nu samles en række væresteder til konference om hjemløshed, hvor de blandt andet vil skrive et brev til ministeren for at tydeliggøre deres rolle.

Den 10. marts samles væresteder til en konference om ”Housing First”, som er den danske strategi i bekæmpelsen af hjemløshed. Værestederne spiller en vigtig rolle i at bryde ensomheden og skabe tilknytning til lokalområdet, og dermed hjælper de med til, at udsatte borgere også kan trives i egen bolig.

For mange brugere er værestedet dér, hvor de oplever omsorg og nærhed. Her bliver de set uden krav og oplever et frirum. Værestederne er afgørende for, at vi som samfund har øje for de sårbare.

Det skal konferencen være med til at tydeliggøre. Her vil socialminister Astrid Krag foruden brugere og medarbejdere fra væresteder og en Housing First-konsulent holde oplæg om værestedernes rolle i den nuværende strategi mod hjemløshed. Og under en workshop vil værestederne dele erfaringer om at bekæmpe hjemløshed.

For at give et godt afsæt for den videre debat og udvikling samler deltagerne information, så Socialministeren kan få et brev om værestedernes vigtighed for ”Housing First”. Det afgørende er, at samfundets svage har et frirum, som værestedet, når hjemløsheden og alt det, den kan medføre, presser dem.

Bag konferencen står HousingFirstDanmark, der arbejder for at bekæmpe hjemløshed i Danmark.

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • konference
  • housing first
  • hjemløshed

Regions

  • Syddanmark

Kontakt

Kirsten Metha-Marie Trans

Pressekontakt Chefkonsulent 30 25 38 62