Gå til indhold
Danske Fragtmænd modtager første el-lastbil

Pressemeddelelse -

Danske Fragtmænd modtager første el-lastbil

Den grønne omstilling er i fuld gang hos Danske Fragtmænd, hvor vognmandsforretningen Peder Olsen & Søn netop har modtaget sit første eksemplar af den fuldelektriske FUSO eCanter, som skal køre distributionskørsel i Odense.

Det nye medlem af flåden er den første el-lastbil hos Danske Fragtmænd, der med omkring 1.800 biler er blandt Danmarks suverænt største distributionsvirksomheder. Med sin lydløse og 100 procent lokalt emissionsfri fremfærd overtager den elektriske lastbil en allerede eksisterende rute med op til 40 daglige stop i centrum af Odense, og ifølge driftsdirektør hos Peder Olsen & Søn, Michael Mertov, er den nye el-lastbil perfekt egnet til opgaven.

Ud af en samlet flåde på 70 lastbiler råder vognmandsvirksomheden foreløbig kun over en enkelt el-lastbil, men flere er på vej. For ifølge driftsdirektøren er der ingen tvivl om, at fremtidens tunge transport er elektrisk.

“Vores nye FUSO eCanter har en effektiv rækkevidde, som fint dækker behovet på helt samme vilkår som den diesel-lastbil, den tager over for. Og samtidig sender vi et klart signal om, at vi både kan og vil bidrage til en grønnere fremtid med lavere CO2-udledning, renere luft og mindre støj i byerne,” siger Michael Mertov.

FUSO-brandet er ejet og drevet af Mercedes-Benz Trucks, og her er produkt- og marketingchef, Mikael Voigt, glad for, at Danske Fragtmænd også kan se mulighederne i elektrisk distributionskørsel.

“Selvom der er en naturlig begrænsning i rækkevidden med el-lastbiler, så klarer eCanter fint turen i Odense, og med den noget større eActros vil Peder Olsen & Søn fra næste år kunne køre alle sine ture på Fyn helt grønt og emissionsfrit. Vi er meget stolte af at være valgt som leverandør af den første el-lastbil i flåden hos Danske Fragtmænd, og vi ser frem til levering af tre eCanter mere til Århus og København om kort tid,” siger Mikael Voigt.

FUSO eCanter har en totaltvægt på 7,5 ton og kan laste op til 3.180 kg med den letteste opbygning. El-lastbilen præsterer en rækkevidde på minimum 100 kilometer i bydrift takket være et batteri på 82,8 kWh, som kan lades helt op på omkring 9 timer i en ladestander. Med en hurtiglader er det desuden muligt at lade batteriet op til 80 procent på bare en time.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Vinter-test af Mercedes-Benz eActros og eEconic

    Vinter-test af Mercedes-Benz eActros og eEconic

    Næste skridt i udviklingen af de to fuldt elektriske lastbiler fra Mercedes-Benz, eActros og eEconic, er godt i gang i form af grundige tests i det hårde vintervejr.

  • Ny Actros F er lastbilen, som kan det, den skal

    Ny Actros F er lastbilen, som kan det, den skal

    Mercedes-Benz lancerede i 2018 en helt ny Actros, som i 2020 vandt den internationale ”Truck of the Year” pris. Nu lanceres den populære lastbil i en praktisk og funktionel version, Actros F, som indeholder alt det essentielle og blandt andet byder på en ny hytte med lav indstigning.

  • Mercedes-Benz eActros og GenH2 vinder innovationspris

    Mercedes-Benz eActros og GenH2 vinder innovationspris

    Fremtidens mest innovative lastbiler kommer fra Mercedes-Benz. Det er i korte træk dommen fra juryen bag International Truck of the Year, som netop har kåret den fuldelektriske Mercedes-Benz eActros og den brændselscelle-baserede Mercedes-Benz GenH2 som vinder af 2021 Truck Innovation Award.

  • Mercedes-Benz introducerer verdensnyhed for øget sikkerhed på vejene

    Mercedes-Benz introducerer verdensnyhed for øget sikkerhed på vejene

    Fra juni 2021 kan Actros og Arocs bestilles med en helt ny version af højresvingsassistenten, som nu ikke blot advarer chaufføren i tilfælde af fare, men også selv kan bremse lastbilen helt ned og dermed i endnu højere grad være med til at gøre vejene til en sikrere sted.