Gå til indhold
Ejner Hessel overtager importen af Mercedes-Benz lastbiler i Danmark

Pressemeddelelse -

Ejner Hessel overtager importen af Mercedes-Benz lastbiler i Danmark

Ejner Hessel A/S har netop underskrevet kontrakten, der sikrer dem importen af Mercedes-Benz Trucks i Danmark. Dermed bliver det en kendt og anerkendt aktør i branchen, som fremover skal stå for importen af Mercedes-Benz lastbiler. Mercedes-Benz Trucks’ danske organisation følger med over i det nye set-up. Importøraftalen forventes at træde i kraft i starten af 2022 efter endelig godkendelse hos Konkurrencestyrelsen.

Med overtagelsen af importen af Mercedes-Benz og FUSO lastbiler skruer Ejner Hessel A/S op for det lange og tætte samarbejde med Daimler Truck AG. Ejner Hessel er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige forhandlere af lastbiler i Danmark med en historie, der går tilbage til 1968.

I forbindelse med aftalen om at overtage importen af Mercedes-Benz lastbiler udtaler direktør hos Ejner Hessel A/S, Benjamin Mahr:

  • Lastbilerne er dybt forankret i Ejner Hessels historie, og vi er glade for, at vi som importør af Mercedes-Benz og FUSO lastbiler nu kommer endnu tættere på vores eget DNA. Vi er helt grundlæggende stolte over, at Daimler Truck AG i Stuttgart har valgt at vise os den tillid og tiltro, som det kræver at importere og forhandle deres lastbiler. Det vil vi gøre os umage for at leve op til. Samtidig er vi glade for, at vi med aftalen får Mercedes-Benz Trucks Danmarks stærke team og deres know how med over i vores organisation.

Lastbilindustrien gennemgår en spændende transformationsfase. Med overdragelsen af importorganisationen i Danmark fortsætter Daimler Truck AG med at optimere brandets position i markedet.

I forbindelse med overtagelsen udtaler Mercedes-Benz Trucks direktør i Danmark, Jens-Christian Tittel:

  • Mercedes-Benz Truck Danmark og Ejner Hessel har et årelangt og tillidsfuldt samarbejde bag sig. Ejner Hessel er en dedikeret og dygtig partner på det danske marked. De er derfor de helt rette til at fortsætte vores positive udvikling i Danmark. Med deres store kendskab til os, vores kunder og de øvrige forhandlere, er jeg sikker på, at de kan styrke Mercedes-Benz og FUSO’s tilstedeværelse på det danske marked yderligere. Samtidig er jeg stolt over, at vi overdrager en forretning, der står stærkt på det danske marked. Og jeg ved, at vi er på vej med endnu flere stærke modeller.

Ejner Hessel overtager samtidig Mercedes-Benz CPH’s salg af lastbiler i Greve og Hillerød

Samtidig med overdragelsen af importaftalen overtager Ejner Hessel også salget af Mercedes-Benz lastbiler fra Merceds-Benz CPH i Greve og Hillerød. Mercedes-Benz CPH vil fortsat have serviceværksteder på begge lokationer, så kunderne i området stadig kan få ydet service på deres lastbiler.

Lars Simper, administrerende direktør i Mercedes-Benz CPH udtaler følgende:

  • Jeg er glad for at kunne overlevere et kompetent team af medarbejdere til en god og veldrevet virksomhed som Ejner Hessel. Jeg er sikker på, at Hessel kommer til at forsætte det gode samarbejde, vi har haft med kunderne de sidste mange år.

For yderligere information kontakt:

Benjamin Mahr
Tlf.: +45 2120 6280
E-mail. b.mahr@hessel.dk
Ejner Hessel A/S 

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.