Gå til indhold
En ny lysende stjerne i kompaktklassen: Verdenspremiere på den nye Mercedes-Benz Citan.

Pressemeddelelse -

En ny lysende stjerne i kompaktklassen: Verdenspremiere på den nye Mercedes-Benz Citan.

Den ny Mercedes-Benz Citan markerer sig i det kompakte varebilssegment med banebrydende design, imponerende udstyrsniveau, endnu mere plads samt høj komfort og funktionalitet. Allerede i 2022 følger den fuldelektriske eCitan med en forventet rækkevidde på op til 285 kilometer på en opladning (WLTP).

Mercedes-Benz Citan er den mindste model i rækken af varebiler fra Mercedes-Benz, og kombinationen af et kompakt ydre, stor rummelighed og forbilledlig fleksibilitet har for længst gjort modellen populær hos små og store erhvervsdrivende, som nyder godt at stor rummelighed og fleksible køreegenskaber.

Nu præsenterer Mercedes-Benz så den nye Citan, og ifølge salgschef hos Mercedes-Benz Vans i Danmark, Louise Klink Raaschou, placerer den nye kompakt-van sig i feltet af de mest attraktive nyheder på gule nummerplader i år:

“Verdenspremieren af den ny Mercedes-Benz Citan repræsenterer en vigtig milepæl for Mercedes-Benz, for med et nyt, markant design, endnu større rummelighed og fleksibilitet samt et højt udstyrsniveau, der lægger sig op ad det, vi kender fra Mercedes-Benz’ personbiler, placerer den nye Citan sig i forrest i kompaktsegmentet,” siger Louise Klink Raaschou.

Sportslig, rummelig og komfortabel
Med udpræget muskuløs linjeføring og markante skærmkasser fremstår den nye Citan endnu mere sportslig og robust, og samtidig lægger modellen sig designmæssigt endnu tættere op ad både Vito og Sprinter – inde såvel som ude.


Den ny Citan fås i to forskellige størrelser, og selv i den mindste version med 2716 mm mellem for- og bagaksel er pladsforholdene mærkbart forbedret. Varerummet tager nu op til 2,9 m3, og takket være den fleksible skillevæg, der gør det muligt at inddrage passagersædet som en del af varerummet, kan opbevaringspladsen forlænges til helt op til 3,05 meter. Citan må derudover trække op til 1,5 ton og fås desuden med skydedøre på begge sider, ligesom det er muligt at vælge mellem top- eller sidehængslede bagdøre.

Elektrisk Citan allerede i 2022
I anden halvdel af 2022 lanceres også eCitan med en forventet rækkevidde på op til 285 kilometer på en opladning efter WLTP-normen. Den fuldelektriske variant leverer samme kompromisløse rummelighed som de konventionelle søstermodeller og fås desuden med mulighed for træk. Og selvom den imponerende rækkevidde er mere end rigeligt for de fleste, vil det blive muligt at lade batteriet fra 10 til 80 procent på ned til 40 minutter ved lynladning.

Priser og nærmere specifikationer for dansk standard følger i løbet af september.

Læs mere om den ny Mercedes-Benz Citan på mercedes-benz.dk/vans, hvor det også er muligt at se den digitale verdenspremiere.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.