Gå til indhold
Skarpe priser på den nye Mercedes Citan

Pressemeddelelse -

Skarpe priser på den nye Mercedes Citan

Den nye Mercedes-Benz Citan imponerer både på design, komfort, sikkerhed og innovative features, og med en pris, som begynder ved 1.395 kr./md. placerer den nye kompakt-van sig i spidsen af de mest interessante nyheder i sit segment.

Den mindste model fra Mercedes-Benz på gule nummerplader er netop blevet præsenteret, og den nye Citan har undergået en regulær forvandling. Den kompakte varebil er nemlig både blevet større, mere sikker og mere komfortabel end sin forgænger, mens design, udstyr og køreoplevelse nu lægger sig endnu mere op ad det høje niveau, som kendes fra personbilsprogrammet hos Mercedes-Benz.

Nu er Mercedes-Benz Vans i Danmark så klar til at løfte sløret for priserne, som begynder ved 1.395 kr./md. inkl. serviceaftale med 25.000 kr. i udbetaling og 60.000 kilometer over i alt 48 måneder, når man vælger Mercedes-Benz ServiceLeasing.

Og med kombinationen af gedigen kvalitet og særdeles attraktive priser placerer Citan sig forrest i feltet, forklarer Product Manager hos Mercedes-Benz Vans i Danmark, Jens Lyngholm:

“Med et helt nyt design, endnu større rummelighed, komfort og fleksibilitet samt et ualmindeligt højt standardudstyrsniveau, der kendes fra Vito og Sprinter, tager den nye Citan føringen i sit segment med en pris, som er mere attraktiv end nogensinde,” siger Jens Lyngholm.

Høj komfort og sikkerhed
Den attraktive prissætning følges nemlig op af en imponerende liste over standardudstyr. I kabinen finder man blandt andet detaljer som multifunktionsrat i læder, fartpilot, komfortførersæde med lændestøtte og varme samt dobbeltpassagersæde og ikke mindst det intelligente infotainmentsystem MBUX, der er med til at fuldende kvalitetsoplevelsen.

Og netop det innovative MBUX-system er blandt de tydeligste eksempler på, hvordan telematik og komfort fusioneres i den nye Citan. De fleste af bilens funktioner betjenes nemt, hurtigt og intuitivt via det trykfølsomme 7”-display, fra rattet eller helt enkelt med stemmen. MBUX forstår nemlig engelsk tale, og dermed er det muligt at betjene systemet helt uden at slippe blikket fra vejen.

Også når det gælder sikkerhed, er Citan med helt fremme med seks airbags, automatisk nødbremse, automatisk lys- og regnsensor, tågelygter og Attention Assist, som monitorerer førerens kørselsmønster og giver besked, når det er tid til at tage en pause.


Varerummet rummer nu op til 2,9 m3, og i lighed med både Vito og Sprinter er værktøj og værdigenstande ekstra godt sikret mod ubudne gæster med tyverialarm, som ligeledes er en del af det omfattende standardudstyr.

Ved introduktionen bliver det muligt at vælge mellem fem forskellige motoriseringer. Skal det være dieselmotor, står valget mellem Citan 108 CDI med 75 hestekræfter, Citan 110 CDI med 95 hestekræfter og Citan 112 CDI med 116 hestekræfter, mens det på benzinsiden er muligt at vælge mellem Citan 110 med 102 hestekræfter og Citan 113 med 131 hestekræfter.

De første biler leveres allerede inden årsskiftet, og i 2022 bliver det desuden muligt at vælge automatgear og ekstra langt karrosseri, ligesom den fuld-elektriske eCitan også lanceres her.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.