Gå til indhold
Endelig i Danmark: Den ny C-Klasse

Pressemeddelelse -

Endelig i Danmark: Den ny C-Klasse

Den nye C-Klasse er nu landet i Danmark og stiller til start med adskillige nye features, et helt nyt motorprogram og attraktive priser. Fra fredag den 25. juni er det muligt at prøvekøre den nye model, som allerede står på lager hos Mercedes-Benz forhandlere i hele Danmark.

C-Klassen er historisk blandt de mest populære modeller fra Mercedes-Benz, og særligt det danske firmabilsegment har i årevis haft et godt øje til den sportslige midsize-model, som siden 2014 er solgt i flere end 20.000 eksemplarer i Danmark.

Nu er den nye C-Klasse klar til at løfte arven, og dét sker blandt andet med et endnu højere niveau af standardudstyr, nye motorer og interessante priser på både kontantkøb, privatleasing og firmabilsbeskatning.

Banebrydende udstyr og teknologi
Foruden detaljer som LED High Performance forlygter, 9G-TRONIC-automatgear og trådløs nøglefunktion er også tyverialarm, trådløs opladning af smartphone og det komplet digitale cockpit med fingeratrykssensor nu standardudstyr, ligesom det intelligente infotainmentsystem MBUX forstår dansk tale – nøjagtigt som i S-Klassen.




Men også i motorrummet er der nyt, for uanset om valget falder på benzin- eller dieselmotor, sikrer 48 volts mildhybridsystemet ISG med integreret startergenerator ekstra power og endnu lavere forbrug. Systemet er nemlig både i stand til at ‘coaste’ med motoren slukket og til at booste forbrændingsmotoren med genanvendt bremseenergi.

De nye dieselmotorer i C 220 d og C 300 d er desuden udstyret med stort NOx-filter, nyt partikelfilter samt to SCR-katalysatorer, der tilsammen sikrer endnu renere udstødning og minimal partikeludledning. Og hos Mercedes-Benz Danmark forventer salgschef Simon Lindegaard da også stor interesse for netop dieselmodellerne, som udmærker sig som nogle af de reneste og mest sparsommelige nogensinde:

Interessen for den ny C-Klasse har været overvældende, og særligt vores nye dieselmotorteknologi har fået stor opmærksomhed. For selvom der ikke er nogen tvivl om, at fremtiden er elektrisk, så oplever vi stor efterspørgsel på økonomiske, rene og fremtidssikrede dieselmotorer – og på det område er vi fortsat markedsledende,” siger Simon Lindegaard.

Kontantpriserne for den ny C-Klasse begynder ved 519.900 kr. for C 200 sedan med benzinmotor og C 220 d sedan med dieselmotor, mens skattegrundlaget starter ved 430.000 kr. Merprisen for stationcar er 15.000 kr.

Priserne for PrivatLeasing begynder ved 4.995 kr./md. med 35.000 kr. i førstegangsydelse for C 200 sedan, mens C 200 stationcar fås fra 5.195 kr./md. med 35.000 kr. i førstegangsydelse.

Den ny C-Klasse kan opleves og prøvekøres hos Mercedes-Benz-forhandlere i hele landet fra fredag den 25. juni og står allerede på lager.





Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Mercedes-Benz vil nedbringe CO2-udslip i produktionen af biler

    Mercedes-Benz vil nedbringe CO2-udslip i produktionen af biler

    Hos Mercedes-Benz er ambitionen om en mere ansvarlig fremtid ikke noget, som bliver ved snakken. For udover et elektrificeret modelprogram, som alene i år udvides med adskillige helt og delvist elektriske ny modeller, tager fabrikanten nu endnu et skridt i ønsket om at reducere CO2-udslippet i selve produktionen. Og her spiller den energi, som bruges i produktionen, en afgørende rolle.

  • Her er den nye Mercedes EQS

    Her er den nye Mercedes EQS

    Den nye Mercedes EQS er fjerde fuldelektriske model fra Mercedes-EQ og stiller til start med banebrydende, intelligente features og en rækkevidde på op til 770 kilometer på en opladning. Nu løfter Mercedes-Benz endelig sløret for den nye model.