Gå til indhold
Mercedes-Benz vil nedbringe CO2-udslip i produktionen af biler

Pressemeddelelse -

Mercedes-Benz vil nedbringe CO2-udslip i produktionen af biler

Hos Mercedes-Benz er ambitionen om en mere ansvarlig fremtid ikke noget, som bliver ved snakken. For udover et elektrificeret modelprogram, som alene i år udvides med adskillige helt og delvist elektriske ny modeller, tager fabrikanten nu endnu et skridt i ønsket om at reducere CO2-udslippet i selve produktionen. Og her spiller den energi, som bruges i produktionen, en afgørende rolle.

De elektrificerede nyheder står nærmest i kø hos Mercedes-Benz, som netop har præsenteret to nye elbiler, nemlig kompakt-SUV’en EQA, og den elektriske version af mærkets flagskib, S-Klassen, med navnet EQS. Og endnu flere nul- og lavemissionsmodeller er på vej.

Men ambitionerne rækker markant længere, for allerede i 2022 vil al elektricitet til fabrikantens lokationer nemlig udelukkende komme fra sol-, vind- og vandenergi.

Den bæredygtige strøm leveres blandt andet af tyske solcelleanlæg og vindmøllefarme, og én af de helt store nyheder er, at produktionen løbende tilpasses det aktuelle energibehov med 15 minutters intervaller. Samtidig supplerer en række fleksible vandkraftanlæg med ekstra energi ved spidsbelastninger, eller når produktionen fra sol og vind ikke er tilstrækkelig.


På den måde sikres en stabil forsyning af ansvarlig energi med stor nøjagtighed. Og selvom produktionen af bæredygtig energi foregår på tysk jord, gælder omstillingen for fabrikker i hele verden.

“Vi sigter efter, at den globale produktion hos Mercedes-Benz allerede fra 2022 vil være mere ansvarlig. Fra og med næste år vil al den elektricitet, som vores fabrikker benytter på verdensplan, udelukkende komme fra bæredygtige kilder,” siger Jörg Burzer, medlem af bestyrelsen hos Mercedes-Benz for Production and Supply Chain Management.

Ambitionen for 2039

Den energimæssige omstilling er en del af en større plan. ‘Ambition 2039’ er nemlig navnet på Mercedes-Benz’ langsigtede forretningsstrategi, og allerede i 2030 vil plug-in hybrid-modeller og elbiler udgøre mindst halvdelen af det globale salg af personbiler, mens fabrikanten sigter mod at tilbyde et komplet elektrificeret modelprogram senest i 2039.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

  • Mercedes-Benz sigter mod mere ansvarlig bilproduktion
    Mercedes-Benz sigter mod mere ansvarlig bilproduktion
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Mercedes-Benz Danmark
    Størrelse:
    7850 x 5222, 12,4 MB
    Download
  • Mercedes-Benz sigter mod mere ansvarlig bilproduktion
    Mercedes-Benz sigter mod mere ansvarlig bilproduktion
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Mercedes-Benz Danmark
    Størrelse:
    7921 x 5281, 7,84 MB
    Download
  • Mercedes-Benz sigter mod mere ansvarlig bilproduktion
    Mercedes-Benz sigter mod mere ansvarlig bilproduktion
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Mercedes-Benz Danmark
    Størrelse:
    4447 x 2725, 4,01 MB
    Download

Relateret materiale

  • Her er den nye Mercedes EQS

    Her er den nye Mercedes EQS

    Den nye Mercedes EQS er fjerde fuldelektriske model fra Mercedes-EQ og stiller til start med banebrydende, intelligente features og en rækkevidde på op til 770 kilometer på en opladning. Nu løfter Mercedes-Benz endelig sløret for den nye model.

  • Mercedes-Benz er klar med priser på ny C-Klasse

    Mercedes-Benz er klar med priser på ny C-Klasse

    Når den nye C-Klasse introduceres herhjemme til sommer bliver det med prisskilte fra 519.900 kroner og beskatningsgrundlag fra 430.000 kroner for indstigningsmodellen C 200 sedan. Niveauet af standardudstyr er skruet helt i vejret for det, som bliver den absolut mest teknologi-tunge C-Klasse til dato.

  • Daimler Trucks godt på vej mod mere ansvarlig produktion i 2022

    Daimler Trucks godt på vej mod mere ansvarlig produktion i 2022

    Daimler Trucks, som bl.a. står bag mærkerne FUSO og Mercedes-Benz, har fart på den grønne omstilling. Allerede i 2019 offentliggjorde producenten nemlig sin ambition om, at alle europæiske fabrikker senest i 2022 vil overgå til mere ansvarlig produktion ved blandt andet at benytte energi fra bæredygtige ressourcer. Og udviklingen går som planlagt.

  • Endelig i Danmark: Den ny C-Klasse

    Endelig i Danmark: Den ny C-Klasse

    Den nye C-Klasse er nu landet i Danmark og stiller til start med adskillige nye features, et helt nyt motorprogram og attraktive priser. Fra fredag den 25. juni er det muligt at prøvekøre den nye model, som allerede står på lager hos Mercedes-Benz forhandlere i hele Danmark.